Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/599

588 TROMSØ AMT. i kongens kasse (statskassen) istedenfor som før til adelsmænd. Indtægterne af Tromsø og Senjen bestod dengang af forskjellige ydelser, bl. a. en del af fisketienden, sagefald og bøder, sjøfinne- skat, sjøfinne1eding, landva1—e og finneskat samt 1andskyld af det forholdsvis store jordegods, som dengang tilhørte kronen, det saa- kaldte Tromsø gods med talrige gaarde i samtlige de herreder, der nu udgjør Tromsø sorenskriveri. Jordegodset blev i 1666 solgt af kongen til den bekjendte rigmand og spekulant Selius Marselius for at skaffe penge ind i statskassen efter de ødelæg- gende krige i aarhundredets midte. Om dette jordegodses senere skjæbne er tidligere berettet. Den skaanske krig fra 1675 berørte ikke direkte disse nord- lige landsdele, men krigens tryk føltes ved tunge skatter og af- gifter. Af mærkelige mænd, der i det tidsrum kom fra amtet, kan nævnes Hans Egede, der fødtes 1686 paa Harstad, hvor fa- deren dengang var sorenskriver for Senjen. Sin første undervis- ning modtog han af morbroderen, præsten Hind paa Sand. Hans hustru var Gjertrud Rasch fra Vebbestad i Kvæfjord. Amtmand Paul Juul, som blev dømt for landsforræderi og henrettet, opholdt sig i Egedes ungdomsaar paa Harstad, hvor han var prokurator. Til at omvende finnerne i Nordland og i Finmarken opret- tedes i 1714 missionskollegiet i Trondhjem. Sjælen i dette foretagende var den bekjendte Thomas von IVesten, som er kaldt «Finnernes apostel». Flere af dem, som først gik paa skolen i Trondhjem, ansattes som missionærer og siden som sogne- præsten Von Westen foretog flere reiser, og fra en af disse siger han, at der «blandt finnerne i Senjen fandtes den groveste hedendom, afguderi og mangfoldig overtro». Von Westen var en fanatiker, der brugte stærke udtryk; han siger om finner fra Tromsø og indtil Trondhjem, at de var hedninger, «hvis lige neppe skal findes enten i den orientalske eller europæiske historie». De nordlige landsdeles økonomiske stilling var kun maadelig i det 17de som i den første halvdel af det 18de aarhundrede. I Finmarken virkede handelsmonopo1et hemmende paa al om- sætning, og Nordlandene blev i det hele behandlet næsten som en koloni og ikke som en del af det øvrige land. I en «relation om Norge“ fra 1699 siger forfatteren, der kjender godt til, hvad han skriver om, at «Nordlandene og Finmarken er ikke at regne for andet end norske kolonier». Og endnu saa sent som i 1748 kalder den dansk-norske regjering i en handelstraktat, som blev indgaaet med en u(lenlandsk fyrste, Nordland og Finmarken kon- gens kolonier. Denne opfatning af landsdelenes stilling havde