Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/600

H1STORIE. 589 følger, som i flere henseender virkede uheldig. Disse nordlige egne blev saaledes betragtede som et slags forvisningssteder, hvorhen folk sendtes, som havde forgaaet sig mod straffeloven, men «af kongelig naade blev skjænket livet og hendømte til de nordlandske fiskeleier», som det hed. Den anskuelse havde ud- viklet sig, at folk, paa hvem et eller andet var at udsætte, skulde sendes didop, og de embedsmænd, som ansattes, var ofte folk, som i disse nordlige egne skulde gjøre bod for en mindre vel anvendt ungdomstid. Det skudsmaal, «ei ubekvem til et lidet kald i NordJandene», som gaves ved eksamen i Kjøbenhavn, er betegnende for datidens anskuelse. Denne ringeagt fik sit udtryk i landsloven. Ifølge Kristian V’s lov, 6te bogs 13 kapitel, blev Nordlands og Finmarkens fiske- vær gjorte til forvisningssteder, hvor tyve og skjørlevnere kunde sendes til «a-rbeide paa flskeleierne». Disse landsdeles vigtigste steder, fiskeværene, fik ved dette lovbud og deraf senere føl- gende bestemmelser en daarlig befolkning. — Til Finmarken sendtes dødsdømte forbrydere for der at «peoplere» landet, ikke blot fra Norge, men ogsaa fra Danmark. Da der indløb kIagemaal over det 11væsen, deportationen førte med sig, erklærede landsstyrelsen, at Finmarken skal være fri for de forviste, som «havde været indbyggerne en trykkende byrde,„ saa at det bliver landet en lettelse at fritages for slige folk». Den samme forordning af 1784, som fritog Finmarken for disse individer, bestemte imidlertid, at herefter skal disse sendes til «de nordlandske flskevær», som vistnok ogsaa tidligere, men ikke i den grad som Finmarken, var blevet benyttet som for- visningssted for forbrydere. i Først i 181O blev det ved en forordning bestemt, at for- brydere skulde sone sin b1—øde i strafanstalteme og ikke paa de nordlandske fiskevær. Senjen og Tromsø fogderi, som i lang tid havde været for- enet med Nordlands amt, blev i 1787 lagt til Vardøhus amt eller det egentlige Finmarken, og det hele fik nu navn af Finmarkens amt, hvilket har bidraget til at forvirre de geografiske begreber om det nordlige Norge. I Tromsø by fik amtmanden for Fin- markens amt bopæl fra 1813; tidligere havde han boet i Alten. Ved storthingsbeslutning af 1865 blev af Senjen og Tromsø fogderi oprettet det nuværende Tromsø amt. Bebygningen af Bardo og Maalse1vdalen begyndte, som før omtalt, i slutningen af forrige aarhundrede. Amtets gamle inddeling i to præstegjeld, Trondenes præste- gjeld, som lige indtil 1731 laa under bispen i Trondhjem, og Tromsø kald, der hørte til Trondhjems domkirkes sognepræst, forandredes i det 17de og 18de aarhundrede. Medens flere kirker