Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/601

59O TROMSØ AMT. siden reformationen er nedlagte ude ved kysten, er andre kirker opførte inde i fjordbygder og dale, hvor der før ingen var. I 1803 deltes det vidtløftige Trondhjems bispedømme’i to stifter, Trondhjems stift samt Nordlandene og Finma1—ken, der først ved kgl. resl. af 14de juni 1845 fik det nu brugelige officielle navn Tromsø stift. Den første biskop i det nyoprettede bispe- dømme var nordlændingen .Mathias Bonsaeh Krogh, der boede paa Belsvaag i Alstadhaug til sin død i 1828. Hans eftermand, biskop Kjerschow, boede i de første aar af sin embedstid paa gaarden Løb ved Bodø, men tog i 1832 fast bolig i Tromsø, hvor hans eftermænd siden har boet. Disse har været: Daniel Juell fra l849—1855. Knud Gislesen til 186O. Peter Essendrop til 1867. Fredrik Hvoslef til 1876. Jakob Smitt til 1885. Johannes Skaar til 1892. Peter Bøckman. Krigsaarene i begyndelsen af vort aarhundrede øvede en hemmende indflydelse paa handel og næringsveie. Som paa mange andre kanter maatte surrogater bruges for brød. Uaa1—et 1812, der strakte sig over det hele land, ødelagde kornavlen, der den- gang og senere ikke var ubetydelig i amtets sydlige de1. Dog var vel neppe mangelen paa fødemid1er saa følelig her som i flere andre kystdistrikter, takket være russehande1en, hvorved endel kornvarer tilførtes Tromsø by og distrikt (resl. af 15de nvbr. 1809). Regjeringen besørgede ogsaa i aarene 181O—12 ca. 90 0O0 tønder korn indkjøbt for amtets magaZiner. Handelen med Bergen kunde kun drives med stort besvær, thi udenfor Stadt laa engelske krydsere, som kaprede mangen nordlandsjægt, der lastet med nødvendighedsartikler drog nordover til det fjerne hjemsted. Af krigerske affærer forefaldt her i 1812 den bekjendte træf- ning paa Pølshavnen ved Tromsø, da en skonnert og en slup samt et prisskib faldt i fiendens hænder. Et kystværn var oprettet ved resl. af 1807 og nøiere bestemt ved bekjendtgjørelse fra regjeringskommissionen s. a-. Men noget effektivt værn kunde det dog af forskjellige grunde ikke blive, og ved ovennævnte batalje kunde det intet udrette. Paa rigsforsamlingen paa Eidsvold var Finmarkens amt, hvortil Tromsø amt dengang hørte, urepræsenteret. Til det første overordentlige Storthing i 1814 valgtes sognepræst Dreyer, di- striktsanfører Jessen og gaardbruger Skjerret, men ingen af disse naaede frem; den sidste rak paa reisen kun til Bodø.