Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/62

NATURI.IG BESKAl-’FI—ZNHHI). 51 doelven og Altevatn, falder mod syd af mod Torneträsk paa svensk side; ogsaa her mangler alper, og de høieste toppe naar 125O til 14O0 m. Paa den sydlige side af Altevatn reiser sig Rok-ko111l1orre antagelig over l569 m. IV)Pl(lstr(PZming(Z)a. mellem ]ff(M’(lO(’Zll?, Ma(1ls(“fe;, Dll?el“(’ZI* er gjennem- skaaret ved KirkeSdal. Denne Strækning har dybere, tildels brede fjelddale samt høie fjeldskar. De østlige strøg har afrundede, mildere former. Vestlig mod Bardoe1ven er vilde fjeld med tinder. Kist(1Z)’()Z(I()t ved den nordlige Side af Altevatn naar den største høide, 172O meter; nordenfor Kistefjel(let naar ÂË]“?lll(’Sl.?(ll“l’(2 paa nordsiden af Dividalens sidedal Anadal l669 meter. Paa østsiden af KirkeSelv, i hjørnet mellem denne“og MaalS— elven, naar .—1lapp(—W l51l meter. Vestlig stiger V()str(Þ [vliml i steile styrtni11ger fra Bardoelven op til 149l 1neter, ()st1“(‘ Isfiml til l419 m. Længere øst med afheld til Kirkesdal naar Z:8’(l(ll-S’ti)Id(’I“M(;’ noget over 1255 m. Likk(uP(m-(“ med H(ll’IZf)“(’Z(Z(“ll(’ og B(1(x(lf(jeipm er høie, vilde fjelde langs den sydlige side af Rostaelv, med høieste top 1492 m. IVÎjel(Istr(ekningen østlig jbr Din-idal(w, mod nord begrændset af Rostaelven, mod øst af rigsgrændSen, gjennemsættes af Dø(le.§—el:.“(w.s- 1laZføre. Det er en høi, myrlændt fjeldstrækning; maalte fjeld er Likkav(u“r(—, l 492 m. og —]—lIZlISl7(lI’I’(’, l 149 m. Sfr(ekmÎngen mellem R()sf(1(lafm “i sy(l, Sfo)“;Zjo)“(Z(lalm i Lyngen i “st, Z—ff(tZ8jZÏOl’(ZBí(Z(’f i nord begrændses i vest af de fladere stræk- ninger omkring F jeldfrøskvatn, Takvatn og Sa-gelvatn. Stræknin- gen de1es ved T(lb“lllOk(Z(tZ(W, si(ledal til Maalselvdalen, og af Norkjos- Fl-u, der har udløb til Balsfjorden. Denne vilde Strækning naar sin største høide i .RO8t(tj.).(3Z(Z paa nordsiden af nedre Rostavatn, 1558 m. Af høie fjelde ligger nordlig i Sø1—fjorden Otert“ind og syd- vestlig for denne Vi(O“sik. Vestenfor den dybe Tabmokdal ligger en række alper, som H(tttGt?(lI’)’(’, Svendsborglin(l, H(1Zfl.II(Z og 2l[(u“kenestiml. — den sidste med afheld mod Balsfjorden. Mod vest er et lavere aasdrag, Omasvarre. Fjeldet mellem Lyngs(lalen og Skibotn har flere skar og tal- rige toppe paa 120O til II 300 m. I llI(m(ZZj1—l(l(1t naar det sin største høide, 1547 m. Omtrent midt imellem Storfjorddalen og Skibotn naar Snor- ge-mrre op til en høide opimod 150O m., og i sydost1ig ret- ning fra dette ligger R“ippo-varm 1277 meter. Langs Storfjorden er steile styrtninger. Fjeldet mellem SkibotndaZ(*)2 og Ka((Z)“o)“d(l(1—len er gjennemskaaret dels ved de to ligeløben(le dalfører JI(I)l(l(Z(lZ(’Il og 1S’k(11—Z—(lalen med sine sidedale, dels ved talrige høifjeldsskar. Topperne naar her