Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/74

GE()1.OG1. 63 Der er adskillig forskjel paa de to inddelinger og mellem Dahlls og Pettersens karter-. (Geologisk kart over det nordlige Norge og geologisk kart over Tromsø amt). Grundfjeldet og graniten ved kysten betegner PetterSen med en enkelt farve. Græn(lser11e for de lagdelte bergarter stemmer omtrent, naar undtages, at hele den nordøstlige del af Senjen af Pettersen er henført til grundfjeld. Gabbroen er afgrændset paa samme maade. De yngre lag- rækker opfattes derimod forskjellig. GaisSasystemet anerkjender PetterSen ikke inden Tromsø amt. Raipassystemet, saasom det findes aflagt ved Altevatn (nær gPæH(1S9l1), er Pettersens Divi- dals-system der. Resten af amt-et deler PetterSen mellem Tromsø glimmerskifergrupper og Balsfjordgruppen. Til førstnævnte gruppe henregnes en bred strimmel land, der strækker Sig fra Ulfsfjor- den i nordøst mod sydvest til øerne og fjordene paa sydøstSiden af VaagSfjord. Mesteparten af landstykket mellem Lyngenfjord og Kvænangfjord er ogsaa betegnet som opbygget af denne gruppe. I det indre af landet, i syd for Malangen— og Balsfjord, er gjen- nemgaaende dalene og de lavere fjeldstrøg aflagte som tilhørende Balsfjordgruppen, medens de høiere egne tilhører Tromsøgruppen. De dele af grem(([)el(lef. som findes ved grændsen mod Sverige, bestaar paa norsk side af granit uden gneiS, og Pettersen benæv- ner dette strøg ‘(îIld1aIldSgI’aI‘lît(§Il)7. I kystrandens grundfjeld fremhersker gneis, gneisgranit og granitiske bergarter; under- ordnet forekommer deri glimmerskifer og hornblendeskifer. Di:“i1f(alsg)—)1pp(—n. In(llandsgraniten danner forholdsvis lavt- liggende fjeldmarl(er; Tornetriisk, der ligger over paa svensk side nær grændsen, er 345 m. o. h. Fra disse fjeldmarker hæver Sig mod nordvest steile fjeldsider. Fjeldene ved Torneträsk, Alte- vatn og omgivelser er i sin nedre del byggede af Divida1lsgrup- pen i temmelig fladt liggende lag, der eftersom man skrider længere bort fra grændsen, faar en stærkere heldJ1ing og skjules af Bals- fjor(lgruppens lag. I)ivi(lalsgruppens mægtighed er omkring 2OO “m. Bergar- terne er, saaledes som de i regelen følger efter hverandre, neden- fra regnet: a-) konglomerat, b) saändsten, c) grønne og røde ler- skifere i veksel med lyse og mørke kvartsiter, mægtighed op- imod 80 a 90 m., (l) smudsig graa brunlig spettet kvartsskifer, mæg“tighed 90 m. Konglomeratet er sammensat af brudstykkemateriale fra den granitiske undergrund; det optræder ikke sammenhængende i større strøg, men lokalt og undertiden ogsaa i høiere lagrække. DividalSgruppens mest betegnende led er den mere eller mindre skifrige lerskifer, som altid er mat paa skifrighedsflader; den røde afændring er et omdannelseSprodukt af den grønne, frembragt