GE()I.()GI. 65 Kaag(ws gabbro. Kaagen i Skjervø har en længde af 12 km. fra sydøst mod nordvest med en bredde af omkring 8 km. Efter længden gaar et 5 km.“ bredt gabbrobælte, olivingabbro, efter øe11s midte med høie og vilde tinder. Langs begge sider af øen er skifere. Kl?(PVl(IRgffiN(IP)’N(’S gabb)“(Zfelt er omtrent 12 km. langt; langs Kvænangfjordens sydvestre side er ogsaa her høie fjeld Paa halvøen paa grændsen mellem Tromsø amt og Fin- marken optræder et anseligt gabbrofelt mellem Alteid, Bergs- fjord og Øksfjord. Bergarten er dels gabbro, olivinførende og olivinfri; den blir undertiden rig paa hornblende, og ihornblende og dia-llag kan sammensætte stenene. Gabbrobergarter optræder ogsaa i Skulgams— og Soltindernes styrtninger paa Ringvasø, ved Vantinderne paa Vannø og des- foruden paa andre steder i Karlsø. Di()rit forekommer ved Vanvaag. ()li1.“i-nsf(Wne optræder i mindre felter: Nær Tromsø forekom- mer olivinsten paa høifjeldet straks nordenfor TromsdaỳlStind, ved Skutvikvatn paa halvøen mellem BalSfjord og Mala-ngen. Se17)(*ntin forekommer i Snarberg ved gaarden Havnnes mod bunden af Balsfjord, — inden Lang(lalen, et dalføre, der gaar fra Sørfjord t-il Storfjord i Lyngen — ved Lyngskjosen med enstatit — over Kvalvik ved Lyngenfjord, — ved Lyngstuen og flere steder. Ek-logit forekommer paa Tromsøen; den bestaar af granat, to hornblendemineralier, omphacit, plagioklas samt magnesiaglimmer, derhos Zirkon og magnetkis. Eklogit optræder uregelmæssig med kalksten. Typisk eklogit findes navnlig paa enkelte punkter ved Tron1søens sydvestlige side, ved det saakaldte Lanes, imellem glimmerskiferen. Eklogiten ved Laneset er temmelig finkornet, af en bleg- grøn farve, væsentlig dannet af plagioklas, omphaeit og sma- ragdit, rigt spættet med smaa røde granater. Den grønne grund- masse er porfyragtig indvokset med sort hornblende. Til sine tider kan granaten træde stærkere frem, — undertiden endog saa-ledes at den kan danne den forherskende bestanddel, og granaterne vokser samtidig i større1se. Eklogit bygger toppen af den mægtige Tromsdalstin(l. Ste- nen ligger her i glimmerskifer, der med de til samme knyttede kalkstenslag rundt bergets 3 sider regelmæssigt falder ind under eklogiten. Ved Sagvatn forekommer en bergart, Sag(:aml-if, der har faaet navn af vandet; bergarten bestaar af graalig til graalig- grøn broncit som forhersken(le bestanddel samt 1nagnesit med 5 — Tromsø amt
Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/76
Denne siden er ikke korrekturlest