Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/77

iiii ’l’ll()MS() AM’I’. korn af krompieotit. I)en optræder i l1auge med skarpt mar- kerede former og med rodligbrun farve. M Mæ1’I(P1’ efter iSti(lP1I. l)e kjendetegn, so111 man har paa en gammel isdækning af landet, er i Tromsø amt tydelige 11ok. I)et er Sklll’lIlgSStI’lb(Ï1’ efter bra-)er paa steder, hvor nu ingen bræer naar l1en, videre gamle moræner fjernt fra 111oderne bræer. og endelig flyttede blokke forekommende i betydelig afstand fra sit hjemsted. De største og mest iøinefaldende beviser for, at vi i Tromsø amt har et i gammel tid isskuret land, ligger imid- lertid i disse egnes hele form, idet landet er gjennemsat af fjorde og har talrige indsjøer, videre botner, sækkedale og botn- fjorde af den form, der skyldes bræernes eroSion. iFj0rde, iZj0rd(la-le, b0tniZi0rde og b0tner samt eid. I Tromsø amt er landets form i flere henseender eiendommelig eller ialfald i nogen grad forskjellig fra landets form længer syd, forsaavidt som botnerne, som vi i det sydlige Norge træffer i høie niveauer, i denne del af landet ligger lavere, saa at der endog optræder fjorde, der kan benævnes botnfjorde. I sammenhæng med denne botnernes optræden i lave ni- veauer staar maaske forekomsten af talrige ei(l, der nærmest kan sammenstilles med de ska“r, som vi syd paa landet mest træffer i større l1øider. Man kan i Tromsø amt paa mange steder iagtta-ge, hvorledes der er overgange fra botner til sækkedale og fjorddale med ind- sjøer samt til fjorde, der afsluttes som botner, sa-a-le(les at det viser sig, at alle disse forskjellige former for erosion hænger sammen- Botner11e er de korte Smaadale, der afsluttes ved en halvt (’)’IlD(191’f0I’1]1(?l3 fjeldvæg, og som er fremkommet ved smaa bræers ei-osion. Botnernes form er i det hele og Store den samme; de kan i Tromsø amt iagttages i l1undredevis; her Skal et par o1ntales. Paa østre side af Bardo(lalen i Tromsø amt ligger Ve-sti-W Isfiml 15OO m. (4782 fo(l) høi. Fjeldet er sønderskaaret ved 4 botner, og i 3 af disse findes endnu bræer. I den nordvestre l)otn ligger bræen kun i den inderste del, men har tidligere strakt sig ud til mundingen af botnen, og har paa tilbageveien efterladt sig 5 eller ti moræner. Den ene af disse har nær bot- nens munding afspærret en liden vandansa1nling, og viser, hvor- ledes smaa sjøer eller rett-ere damme dannes af moderne isbræer; naar nemlig morænen ligger som en vold foran mundingen af en botn, da kan vandet ikke finde aflob overalt og samler sig bag