68 ’I’llOMSO AM’l’. I bræ(lækte landskaber kan overgangen fra botner til Sække- dale og til indsjøer iagttages Der er ikke saa hyppig anledning til at se, at botner gaar over til fjorde. Thi denne overgang kan kun iagttages der, hvor snelinjen ligger saa la-vt, eller hvor bræerne i en geologisk nær fortid har ligget saa lavt, at botnerne kommer ned i havets niveau, og fyldes med havvand. Her i amtet, hvor snegrændsen ligger sa-a lavt, a-t en bræ. den før omtalte .føkelbr(P, gaar ud ifjorde11, ligger ogsaa1botnerne lavt, og nogle af dem endog saa lavt, at havet gaar ind i dem, saa at de bliver fjerde uden at miste sin karakteristiske form. Der er botner, som ligetil er fjorde, og som benævnes fjorde. Eksempler kan hentes fra den nordvestre del af Senjenøen; landet her har en yderst Gl(åI1(î01l1111Gllg konfig11ration; flere fjorde, B(((—YZjO)’(Z, ()§ fjor1l, xlI(îZ).()]’(Z, .E)’—SZ).()l’(Z. SfP“l.I(f).())’(I og B(’]’g-2ZjO)’1Y gaar i det hele i en nordvestlig retning ud fra landet. De imellem disse fjorde liggende halvøer er opfyldt af bjergrygge, der lige- som fjordene strækker sig i nord-vestlig retning. Disse rygge har den eiendommeligl1ed, at de paa den nordøst-re side har rækker a-f botner. der mangler paa den sydvestre side, saaledes at denne side af fjeldryggene som oftest gaar brat ud i havet. Paa den nordøstre side derimod Ski-aaner botnerne i bunden ud imod havet og efterlader ofte forholdsvis flade strande, saaledes at i flere fjerde er det kun de nordøstre, af botner opfyldte sider af fjeld- ryggene, der kan beboes. I regelen ligger her den ene botn ved siden af den anden, og en af dem ved gaarden H()pm i Mefjorden danner en overgang mellem en botn til en i11dSjø eller, om man vil, til en fjord. I denne botn eller sækkedal ved Hopen, der optræder sy1nmetrisk i flugt med de andre botner langs Mefjor- den, ligger der nemlig en indsjø i saa ringe høide over havet, at dette i regelen gaar ind i indsjøen. In(lsjøen er, som tilfældet pleier at være med vandanSamlinger i botner, spærret af en mo- ræ11e, hvis høieste del naar omkring 7 meter op over havet. Flere af fjordene paa Senjen, som Stei)()9“or(l, EI’—SZ)ÏjOT’(Z, er i denne forbindelse ikke mindre mærkelige end de langs deres sider optrædende botner. Medens næsten alle fjor(le,j —1l.(1t— .sxdl.ige
Deel fä18;1111(ÏtÊ“1—§å(?l89J„ gll§’P§E —f.ǫ“?fisa-tte1— e Öll) i 1aÆ1det„ —§9Í1I3.Jï;iI9ɔ
saa viser flere af Senjens fjerde den eiendonnnelighe(l, at de ligesom sække(la1lene standser med engang med en cylinderformet væg, uden at fortsætte med en dal. EkSempler er SfGí)2—Z—ÏO)’(l‘, Ers;jjor(l og flere fjerde paa Senjen, Gl’(ð(f.jO)’(Z paa Kvalø. De først omtalte fjorde, der endnu har botnerneS runde form, kunde benævnes bof“)(0“or(]e. De sidst omtalte fjor(le, der altsaa ender ligesom botnerne, men hvis læ11gde er meget større end deres bredde- staar i samme forhold til botnfjordene som sækkeda-lene til botnerne, De kunde derfor l)enævneS .S’(8kk(åZ).O)’(Z(’. At deslige sækkefjorde op.
