Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/80

“ GEo1.0G1. 69 træder i størst antal paa øerne i det nordlige Norge, har sin grund i de klimatiske for“l1old; her har det nemlig været muligt for bræerne at eksistere i havets niveau, uden at der behøvedeS tilførsel fra en i11dlandsis i høiderne. I det sydlige Norge har bræerne i fjordene, ligesom ogsaa i de største fjerde i det nordlige Nei-ge, været næret med is ifra den indlandsis, der bedækkede landet, og dalene er de kanaler, hvorigjennem disse ismaSser er ført ud til hoved- bræen i fjorden. Men flere af de bræer, der har været virk- somme til at danne fjordene paa øerne i det nordlige Norge, har ikke været næret fra et stort isfelt, men de er bleven underholdt paa samme maade som de Smaa bræer i botnerne, nemlig for største delen umiddelbart ved den nedbør, som er faldt paa selve l1ræen. Sækkefjerdenes optræden er forresten fuldstændig ana1og med de øvrige store havfjerdes. Der er, som omtalt, kun den forskjel mellem dem, at sækkefjordene afslutteS med engang, medens de endnu er fyldt med vand, medens de øvrige fjerde fortsætter som dale. Efter den her udviklede opfatning er det erederende kræfter af samme art, nemlig ise11s Sl(1I1’l11g og det frysende vand under bræerne, deri tidernes løb har frembragt alle disse eiendomn1e- lige former, som vi kalder betner, sækkedale, indsjøer, botnfjorde, Sækkefjerde eg fjorde. Disse sidste, botnfjorde, sækkefjorde eg fjerde er betner, sækkedale og dale med indsjøer, men paa grund af beliggenheden lavt ned har havet fundet Veien ind i dem. Det er ovenfor sagt, at de i Tromsø amt saa hyppig optræ- dende eid maa-ske St-aar i forbindelse med betnernes optræden i ringe høide over l1avet, eg at eidene skal sidestil1es med de skar, som i det sydlige Norge ikke er sje1(lne i høiderne. Som tidligere omtalt er, for at nævne et eksempel, ]((1(j)ord eg Er-2Zj()1“(l paa Kvaløen forbundne ved ei(l. Landet ha-r her maaske faaet sin konfiguration paa følgende maade. Øen var oprindelig uden fjor(le; to bræer tog sit udgangspunkt fra de indre dele af øen; den ene bræ, den som senere dannede Ers- fjerden, gik med vest, rimeligvis følgende en allerede tilstede-. værende eresionsdal; den ande11, Katfjorden, gik n1ednerd; begge fjerde blev, da her ikke fandtes nogen indlandsis eller isfe1t i høiderne, der nærede dem, sækkefjorde, og en fjeldvæg smal som ryggen paa Goalsevarre, sted igjen mellem fjerdene. Denne ryg var imidlertid snedækt den største del af aaret og kunde ikke modstaa søndersprængninge11. Stene, løssprængte fra ryggen, faldt derfor stadig ned paa den ene eller den a-nde11 bræ. Disse førte Stenene med sig, og— tilslut blev der igjen en lav ryg imellem fjordene, eller disse var forbundne ved et ei(l. Forsvinder bræ- eme i botnerne, førend den mellem disse gjenstaaende eg er sondersprængt, saa vil ikke de losbrudte stene kunne tra11sper-