Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/81

70 ’I’R()MSO AM’l’. teres bOrt, og eggen bliver en. rui11agtig hob 111ed en nedenfor- liggende ur, saaledes som alle gjenstaaende skarpe egge mellem botner. W Ved at følge hotnerne i det nordlige Norge i deres forskjel- lige udviklingsstadier, vil der, som 011ltalÍ1, findes overga11ge til in(1sjøer, til sækkedale, til botnfjor(le og til sækkefjorde, alt eftersom botnerne havde en større eller mindre længde, eller eftersom de laa i større eller mindre høide over havet. Men Sækkefjordene igjen og deres dannelse kan ikke adskil1es fra de store havfjorde; der er kun den forskjel, at medens sækkefjor- dene, paa Senjen for ekSempel, ender 1ne(1 sin cylinderfor1nede fjeldvæg allerede i havets niveau, saa maa enden af de andre fjorde søges i den dalbotn, hvormed fjorddalene ofte ender. Mange af de som sækkefjorde udviklede fjorde er kun arme eller for- greninger af de store fjorde, ligesom der hyppig-t paa siden af en hovedda-l udmunder en eller flere Sækkedale. SkII1“i11gs111æI’k0I“ efter gamle bræer er ikke sjel(l11e, om de end i det hele Synes mindre godt bevarede her i det nordlige Norge, hvor frostens arbeide med sprængning synes at have været særlig virksom til at udslette mærkerne. Bedst bevaret er maaske striberne i de lavere niveauer, der siden istiden længe har ligget under havet Talrige gode striber kan iagttages paa den sydlige del af T rom.s-øen paa kalksten, paa ](V(llW()SZ(I)J(Z(’Z paa Vestsiden af Lyngenfjorden paa kalksten; ved Lyngdalens mun- ding paa vestSiden af Lyngenfjorden Søndenfor Polf(w er skurings- striber paa lerskifer og 1erglimmerskifer. Paa søndre side af Kvænangsdalen har Karl ]’(“—Men-Seir iagt- taget skuringsstriher op til over 100() fods høide. FZyfbl()kf““‘1 eller vamZ)“()bfo‘ZCke. førte under istiden, naar en betydelig høide i Tromsø amt. 0ppe paa høiplateauet indenfor Dividalen naar nær rigs- grændsen store —D—rft(1.e kegleformede top op til en høide af om- kring ] 569 m. Fjeldet er bygget af en a1nfil)olitisk skifer. Paa Jerttas høieste top fandtes af Karl PetterSen en større granitisk flytblok, efter al sandsynlig-l1ed hidtransporteret fra det store granitfelt, der udbreder sig paa begge sider af rigsgrændse11. l)en indla.ndsis, der har skudt sig ned efter Dividalen, kan efter dette antages at have naaet en mægtighed af opimod I ti0(l m. Inderst i Balsfjorde11 er talrige flytblokke af granit ikke alene i lavere niveauer, men ogsaa til en anselig høide opover fjeldsiderne, Saaledes langs .d*Z(H(k(’l?—G nordlige afhæng mod Tag- vatn og efter ()lM(tN’I’(I)’l’(’ mindst til en høide af 376 m.