Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/86

GE()L()(3l. ?5 Det viser sig da, at den øvre linje skraar stærkere end den nedre, og at retningen, hvori alle strandlinjer skraar, er imod nord og vest. I den sydlige del af amtet mere mod v.n.v. og i den nord- lige del mod n.n.v. Saaledes er fundet paa følgende strækninger: Om-c 8fI’(lfl(fZi7ëjC. N(—(l“r(? str(m.dZinjv. Fan ldret ning-. Fald. Faldretning. Fald . TjeldSundet-Dyrø n. 56.eÖ v. l: l 13l n. 54.åÓ v. l:4 2l2 Dyrø-MaIangen . n. 4l.1Ó v. 1: 819 11. 43.s “ v. l: 2815 Malangen-Reinø . n. 39.6Ó v. l: l 188 n. 25.s“ v. l: 33 669 Reinø-—Skjervø . . n. l9.2‘“ v. 1: 1 ll5 n. 34.00 v. l: 3 7833 I Altenfjorden . . n. l3.0“ v. l: l 499 n. 21.0 V v. l:4 l7O Tallene viser, at den øvre strandlinje skraaner i nordvestlig retning, saaledes at faldet blir mere og mere nor(llig, jo mere nordlig man kommer; eller faldet Svinger med kysten. Det samme synes at være tilfældet med den lavere strandlinje. End videre sees, at faldet hos den lave strandlinje i regelen er omkring l minut (eller l paa 3438l, medens det hos den øvre strandlinje er over 3 minutter (1 paa l l4l3) i regelen. Skraaningen hos den øvre strandlinje er følgelig 3 gange saa stærk som hos den lave; strandlinjerne nærmer sig mere og mere til hverandre, og paa nogle af de aller yderste øer, som paa Vannø og Ribbenesø, skulde man i den nordlige del kunne vente at finde begge strandlinjer i samme niveau. Om stra-ndlinjerne her j3:);a.(hËJgJe-J;yst tør det vel siges, at de —gr— n1 GTn ga1n111e].—haxstand, og naar de ikke ligger ganske horiZonta1e, da viser dette, at landet under sin stigning har undergaaet en liden dreining paa et par minutter. Strandlinjerne kan følges lange strækninger, undertiden kon- tinuerlig flere mil, saaledes linjen fra Finkroken paa østsiden af Reinøen langs Grøtsund, omtrent 2O km. og videre paa vestsiden af Reinø, saaledes at der gaar en strandlinje saagodtsom rundt hele øen. At strandlinjerne kan følges 3, 5, l8 km. er ikke sjelde11. Om den maade, hvorpaa havet har udarbeidet disse linjer, hersker der ikke enighed. Keilhaus gamle forklaring var den, at is ved slutn1nge11 al hver vinter har drevet ud af fjorden i en lang række af aar og har bearbeidet kysten, dengang landet berørte havspeilet i hine linjer. Hl1I(§l’. I amtet findes huler, dels saa1danne, der optræder i kalksten og er fremkomne derved, at det rindende vand, der