GEOLOGL 77 eller Arl1elleren kaldet, omtrent 100 m. dyb, og derhos høi; bre(l- den er ved indgangen betydelig, men blir mindre Og mindre ind- til 1 m. inde ved bunden. Siderne er glatte og 1odrette, taget og bunden er jevn. Sagnet beretter, at i det fjortende aarhundrede, da russer11e gjorde indfald i disse egne, flygtede indvaaner11e i Karlsø præste- gjeld til Nord.fugløen og skjulte sig i Arhelleren. Paa Brensholm— er en hule, der antages at være 3O favne lang; den ligger nogle faa meter over havet. Paa Sessø i Hillesø er en liden hule. I fjeldet TO])j)(’Il paa Grytø er et hul. Hullet er temmelig stort og kan sees, naar man ror igjennem Topsundet mellem Grytøen og Hinnøen. Jætteg1’y(IeI“ er ikke sjeldne; nogle er udarbeidede af elve, andre synes at skylde havets bølgegang under en høiere havstand sin tilværelse. Naar jættegryder af og til optræder paa steder, hvor der efter landets nuværende form ikke synes nogensinde at have kunnet gaa nogen bæk eller elv, saa maa det bringes i erindring, at landets form har undergaaet meget betydelige for- andringer ved erosion, saa at der paa et hvilketsomhelst sted af landets nuværende overfla-de kan have flydt en bæk. Jættegryder findes paa mange steder i Maalselvdalen, men altid i elveleierne, og især i Díll’“í(Z(lZ(’)l, hvor man i og nær de to store fossefald har nogle sjelden store og smukke jættegryder. Disse to fossefald fortjener at nævnes; vandet har banet sig tre løb gjennem fjeldet, som med indadgaaende, 40 fod høie vægge ligesom lukker over vandmassen. Jættegryder forekommer ved Dødes(ælv, hvilken elv paa en Strækning af 130 meter gaar under jorden, «jordbrua-»; ved denne jordbro ligger jættegryderne. Jættegryder forekommer straks udenfor forbjerget .4glappe“, ca. 5 mil søndenfor Tromsø, Vi times roning fra Tenskjær. Gryderne ligger paa et neS indenfor Hyseskjæret. Der angiveS over 5O jættegryder. De største af dem er omkring en meter dybe og en halv meter i tvermaal. Fiskere har af og til benyttet jættegryderne som gryder, naar de ligger veirfaste under Aglappen for fralandsvind, og har paa grund af manglende kogekar kogt mad i dem. Man gjør en gryde nogenlunde ren og lægger fisk i den; man bringer vandet i kog ved at kaste opvarmede stene ned i gryden. 1 km. nordvestlig for Sj‘(1t?(’í(’)2 ved hovedveien til Mageraas nær havet, 6—1O meter over samme, er der en række hele og halve jættegryder i granatferende glimmerskifer. I)ybden af en udgravet jættegryde var 4 meter-, (liameter 1 meter.
Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/88
Denne siden er ikke korrekturlest