Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/93

82 ’I’Il()MSO A M“l’. Disse tal viser, at mani Tromsø for eksempel l7de deeember vil have saa meget lys inde i husene, at man kan se at arbeide uden lys i 133:2 minut1t-er, eller i over to timer, uagtet solen da er under horiZonten. t Det er her forudsat, at det er lyst, klart veir; er det over- skyet og taaget, kan det være temmelig 111ørkt ogsaa ved 1nid- dagstid. SOlG11S till)agekomst, eller den første dag solen sees paany, feires i Tromsø som en feSt, og skolerne giver sine elever fri. Overl1ovedet har, hvad der er selvsa&gt, solens borteværen om vinteren og den stadige sol eller de lyse nætter om sommeren den største indflydelse paa folkets levevis. I de lyse vakre nætter sidder folk gjerne oppe, eller de færdes ude til langt over midnat-; ved midnatstider er der undertiden ligesaa helivet paa Tromsø gader som om dagen. Paa den anden side er det sa.a, at mørket-iden virker tryk- kende paa manges sindsstemning, en hel del klager over søvn- løshed, hvilket-Særlig gjælder de fra sydligere egne, der er vant til en rimeligere fordeling af lys og mørke. Finnerne, heder det, hilser eller hilsede solen, naar den viste sig i januar maaned, med en hel del kaprioler og lykønsk- ninger. Man s111urte smør paa væggen, hvor solen skinnede, og hvis da Smørret tinede straks af solvarmen, betød det lykke for aarets kreatura“vl. I‘mpOl‘l maa Hm-h skildrer en sommernat fra Tromsø ill-607 den 4de juli. Solen, som altid var klar og straalende. gav disse dage en ubeskrivelig ynde. Naar den ve(1 midnatstid gaar i nord paa him1nelhvælvingen, faar egnen aftenens rø, Som ved sydlige breddegrader; naar den igjen stiger, er det, som naar alt vaagner om morgenen; ind- trykket er udelt glædeligt; thi den triSte, sentimentale følelse, man har, naar solen gaar under horizonten ned i havet, er horte. Stiger solen igjen, saa udstraaler den ogsaa straks ny varme over landet, og neppe aner man, at aftenen er f01’l1åIil11(lGl], førend thermometeret viser, at ogsaa midnat er for-bl. Lidt efter lidt begynder nu alt igjen at røre paa sig, taagen stiger op fra jOr(len og tegner sig forskjellig i luften og over fjeldene Smaa bølger paa overfladen i sundet viser. hvorledes luften begynder at drage fra nord; solen stiger høiere„ straalerne virker paa overfladen, og bække risler ud af sneen, so111 endnu ligger her overalt. Nu har ogsaa nordenvinden helt frisknet til, og ikke mere i rosser, men støt blæser den ned gjennem sun(let. Men o1n-