Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/117

Denne siden er ikke korrekturlest

1 10 TBo1usø AMT. 1(111.=Æ Rævvatn . . . l .2 Saltvatn ..... . 2 . 9 Skodbergvatn ..... . 8.8 Vand v. f. Naavanfjeld ..... O.5 Vand ø. f. Blaafjeld ...... O.2 Del af nordligste af 3 vand n.ø. f. Langvatn O.2 Mel1emste vatn n.ø. f. Langvatn . . O.4 Sydligste vatn n.ø. f. Langvatn . . O.4 108 smaavand ........ 2.7 Samlet areal af indsjøer 25.3 Kyst og fjorde. Ved Bygden mellem Rolla og Andørja og Møsun(l mellem denne ø og fastlandet staar Vaagsflorden i for- bindelse med ‘4stajfforden. Langs Rolla er Bygden grund og uren; men langs Andørja er den ren og dyb. Midt i indløbet til Astafjord ligger et par ho1mer. Mjøsund, der er trangt og urent, benyttes i regelen kun af de fartøier, der skal til handelsste- derne Lavangsnes og Havnvik. Midt i sundet ligger en holme. Astaflorden, mellem Ro1la og Andørja paa nordsiden og fast- landet paa sydsiden, er fuldkommen ren, naar undtages ved søndre Roldnes; men i fjorden findes ikke en eneste paa-lidelig havn. Astafjorden sender 3 sidefjorde ind i Ibbestad: Gravyî7orden, den sydligste, er kun 9 km. lang og ved et smalt sund, hvorigjennem strømmen mellem flod og fjære gaar overordentlig stærkt, delt i 2 dele. Gratangen, ca. 23 km. lang, har et bugtet løb og, naar und- tages dens inderste del, steile og utilgjængelige bredder. Lavangen, 16 km. lang, har i den ydre del overordentlig steile bredder, medens disse i dens indre del levner adskillig plads for bebygning og er godt opdyrkede. Disse 3 fjorde har saagodtsom rent farvand, men er meget udsatte for kastevinde fra de omgivende høie fjelde, navnlig Gra- tangen; naar undtages den inderste del af Gratangen, indtil 6 km. fra fjordbunden, er de i regelen isfrie hele aaret. Paa Andørja gaar ind fra nord mod syd Strøm-men, 8 km. lang, l km. bred. Strømmen staar ved kort strøm i forbindelse med VaagSfjorden, og her gaar vandet ind ved høivande og ud ved lavvande.

En svag sydlig vind driver os nu henimod Rollas høie

fje1de,» skriver LCopold v. BVllCh i 1807, «og næsten 2 mil langs øens steile vestside. Klipperne falder paa denne side saa steilt af mod vandet, at der paa den hele længde kun findes faa steder, hvor en baad kan lægge til, og huse er der af denne grund næsten slet ikke her.