Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/144

SøRRE1SEN HERREDɔ 137 . Vest for Skøelvens dalføre ligger som grændsefjeld mod Tranø ]3øringen 1091 m. høit. “ Skøelvens dalføre kommer ind fra Dyrø herred og gaari Dyrø mod nord-nordostlig retning. I dalens øverste del støder Gumpeelvens dalføre til fra sydvest. Der er nogen bebygning i dalens øvre del, hvor Gumpeelv- dalen støder til. I den nederste del er der tæt bebygning. Sydvestlig for Gumpeelvens dalføre naar Stensjjeld (tr. p)1032 m. . Mellem Skøelvens dalføre og Tømmerelvens dalføre ligger Gumpen og Sle)åf)’eld. i Tømmerelvens dalføre gaar paa østsiden af Sletfjeld i nordlig retning ned mod Reisvatn og Reisenfjorden; det er be- bygget indtil en afstand af 1O km. fra fjorden. g Iíj(*rt1ffind (tr. p,) (1387 m.) ligger paa grændsen af Bardo, Salangen og Maalselven. Østlig for Tømmerelvens dalføre begynder herredet at faa afløb til Maalselven, og en del af Andsvatn ligger i Sørreisen herred. Mellem Andsfjeld i Maalselven herred og Andsvatn ligger et myrlændt, med en mængde tjern opfyldt plateau, der hist og her afbrydes af lave, skogbevoksede aaser, saasom VakkPrh“umpen, Slet- h-augen. Plateauet ligger omtrent paa 250 m.s høide, sænker sig mod vesti en svag, Skog— og græsbevokset skraaning mod Andsvatn. I herredets nordlige del kommer ind den sydlige del af Finjjordvatn, og paa grændsen af Maalselven ligget her 3 fjelde, hvoraf de to heder ReWin;Z)“Pld og det tredje Reinskall(1n’. Landet er bebygget omkring Finfjordvatn. . Den paa Senjen liggende del af Sørreisen herred indbe- fatter en 8 km. lang Strækning ved Solbergfjord og Gisund, fra gaardene Solberg til Kløven. l Geologi. Sørreisen er bygget af lagdelte bergarter, som dels tilhører Tromsø glimmerskifergruppe dels Balsfjordgruppen. Indleiede kalkstene forekommer. E lv e. Skøelven løber ud af Skøvatn i Dyrø, optager straks efter sit udspring G—umpeelven, der kommer fra Hjerttind, og gaar derfra som en mindre strøm gjennem et meget trangt da-lføre med myrlændte bredder ud i Reisenfjord. TøTIl-)IlPl’PZIP(’Il kommer ligeledes fra Hjerttind og gaar i nord- lig retning i Reisvatn, som igjen ved en kort strøm med nogle fods fald har udløb i Reisenfjord. Faldet er her saa ringe, at flod og fjære tydelig mærkes i Reisvatn og endog et godt stykke op i elven; vandet i Reisvatn er i almindelighed brakt, kjende- ligt Salt ved flod og ferskt ved fjære. C