Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/153

146 TROMSØ AMT. Tranø har god jord, men der er f;jeldlændt. I LaksJî“jorden ligger der store strækninger af udyrket mark, som sandsynligvis endnu af mangel paa vei i lange tider vil blive ubenyttet. Der er rydningsland nok for mange familier. Der dyrkes korn paa de fleste gaarde; alle gaarde i nogen høide over havet er udsatte for frost. Der avles tilstrækkelig poteter. “ Som gjødSel bruges smaasild, torskehoveder, rygge, trangrakse. Den er taug-tag paa præstegaarden. Have dy rknin g er ubetydelig. Der er vanskelig for leiefolk. Arealet er saaledes udnyttet: Ager ......... 0.9 km.2 Eng . J 3.2 » Ager og eng ......... . . . 4.1 km.2 Sk0g .............. . 60.0 » Udmark, snaufjeld, indsjøer, myr, Sne . . 417.6 » 481.7 km.2 Gjennemsnitlig avl pr. maal var ifemaaret 1891—-95: Byg kan ikke opgives. W Poteter ..... . 30.00 hl. Hø ..... . 250.00 kg. Udsæd pr. maal er: Poteter .... 5.00 hl. Foldighed er for: Poteter ........ 6.00 Udsæd af korn var i 1886—l891 aarlig 810 hl., af po- teter 1538 hl. Der er opryddet noget nyland i senere tid. Korndyrkningen er tiltaget lidt. Potetdyrkningen er ligeledes tiltaget. Der var i 1895 l slaamaskine i herredet. Beiterne er som regel ikke store, i den søndre del smaa og ikke synderlige gode, nordligere be(lre. Paa Senjen paa fjeldgaardene er beiterne tilStrækkelige. Tranø indland har gode beiter. Kjørene er blandet ayrshire og hollandsk race, tildels gammel race. Sauerne er smaa-, de holdes inde 2Zs af aaret. Griseholdet er yderst daarligt. Der indføres endel grise. Rensdyr er her i præstegjeldet ikke uden om sommeren, da nogle finlapper opholder sig med en del paa Senjen indtil høSten, da de igjen reiser bort med dem, skriver Nei-ma)m i 18l7.