Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/18

’I’ROMSØ BY. 13 hvorhen vi skulde vende øine og ører, og reiste mellem skud og fla-g halvt bedøvet og begeistret til Storsteinnes, hvor den fint dannede sorenskriver Aas førte os ind i sin elskværdige familie.» Ven Buch omtaler strømmen i Tromsøsundet, og hvorledes man styrer baaden, som om man reiste over en flod som Limmat ved Zürich eller over Rhonen, men i sundet veksler strømmen efter nogle’timers forløb, saaledes at den gaar i modsat retning, med samme fart ved flod og fjære. « Over det trange sund tager Tromsø sig ret vakkert ud, og det ligner virkelig en liden by. Thi der mangler ikke bygninger, -og nogle ret anselige huse ligger dels paa en liden haug, dels langs stranden og falder derved med en gang i øinene. Hertil kommer mange pa1kboder og brygger, som gaar ud i vandet, og skibe paa havnen. Intet sted paa vor reise vaktes forestillingen om livlig han- del i den grad som her. Dette indtryk taber sig ikke helt, naar man kommer nærmere og ind i selve byen. Man kunde omtrent sammenligne den med Egersund paa Jæderen. Kjøbmændene Giævers 1), FigenschouS2) og Lorohs huse vilde, om de end er af træ, selv i Trondhjem være en pryd. Toldboden midt paa en halvø træder frem som en fæstning. Fogdens bolig paa Ha11Sjordnes afslutter det hele vakkert. — W Stedet ligger paa en liden ø, omtrent en halv mil lang, midt i sundet mellem fastlandet og Kvalø. Da veien fra Finmarken sydover gaar gjennem dette sund, er det ikke til at undres over, at denne ø allerede i de tidligste tider var beboet af nordmænd, ja, i et gammelt digt blir Tromsø med Senjen endog kaldt for en af Norges vigtigste øer. Dog var den næsten det nordligste sted, nordmændene be- boede, og ikke langt herfra kom man ind i Finmarken. Derfor henlægger indbyggerne sydligere bergaanders og hekses opholdssted til landet ovenfor Tromsø, — som disse altid henlægges paa den anden side af lidet kjendte steder — ligesom grækerne henlagde dem til Thu1e. — ’ Ë Tromsø menighed hører til de største i det nordlige Norge. I aaret 1801 bestod den af 3024 Sjæle. Dog har fremdeles hele dette præstegjeld kun en eneste kirke, og menigheden er noget spredt i det indre af fjordene, paa Kvalø og paa de smaa Øer i havet. Mange maa, naar de besøger kirken, reise 5 nordlandske mil og mere; ofte henimod 12 tyske 1nil. 1) Nu slagter Bohnes gaard i Fredrik Langes ga(le. 2) Nu stiftamtmandSgaarden i Storgaden