LENVIKEN HERRED. l79 Geologi. Dette herred bestaar for den allerstørste del af lagdelte bergarter, tilhørende Tromsø glimmerskifergruppe; lag af kalksten forekommer. I den nordlige del af herredet ved Kjølfjeld samt omkring Lysbotn paa Senjenøen optræder granit og gneis. Udfyldninger af sand forekomn1er, ligesom af myr. Ved Skaarlio(lden iLenviken er 2 strandlinjer, hvis høide angives til 25 og 38 meter. Over gaardene Sletnes og Buksk‘ind paa østre side af Gisund i Lenviken ligger en strandlinje, der nogenlunde sammenhængende gaar sydover indtil Bondjord og stykkevis længere sydover langs Gisundet. Over Bukskindgaardene er ogsaa en lavere linje, der synes at mangle ved det nordenfor liggende Sletnes. Disse linjer kan følges ca. 8 km. Høiderne angives til 19 og 49 m. Over Sletnes danner den øvre trinflade en bred, græsbevokset udad svagt heldende flade. En høiere, ikke maalt linje gaar nordover efter Rø(lbergets vestlige skraaning. Noget søndenfor Gibostad — indimod Kvannaas paa Senjenø — er en linje i en høide af 17.5 m., efter barometermaa1ing. Ved Lenviken kirke er der terrasser. Vasdrag. Fra Tornvatn gaar mod vest den korte, men dybe og brede Tornelv til Rosfjordvatn, der igjen gjennem Ros- -(jordstrømmen staar i forbindelse med Malangenfjord. Rosfjord- strømmen har saa lidet fa1d, at strømmen i flodtiden gaar fra sjøen ind i Rosfjordvatn, der har brakt vand. Strømmen i for- bindelse med Rosfjordvatn er vigtig som kommunikationsmiddel for gaardene. Tornelven kan neppe roes. Elve paa Senjen i Lenviken: Lysbotnelv, der danner afløb for Lysbotnvatn, som fra vest optager Heggedalselv og Helvedeselven-. Græsmyrelv danner afløb for Græsmyrvatn, der optager Tømmerelv og Tverelv. Lakselven danner paa en Strækning grændsen mod Tranø. Indsjøer. Lenviken herred har l37 indsjøer. Tornvatn er et ganske godt fiskevand, der bruges af de ved bredderne liggende gaarde og af de finner, der om sommeren ligger i fjeldene her. Vandet siges at være meget dybt. Rosjffordvatn kaldes ogsaa Rosþorden, da den har brakt vand. Finflordvam ligger paa grændsen mellem Lenviken og Sør- reisen. Der er rør og abor i Finfjordvatn, og lidt aal; gjedde siges ikke at være kjendt. I den paa Senjen liggende del af herredet er Lysbotnvatn det største, derefter kommer Græsmyrvatn. I Lysbotnvatn er baad for fiskeriernes skyld. I vandene er ørret, rør og laks.
Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/186
Denne siden er ikke korrekturlest