MAA 1.SEI.VP:N H1::BRP:1). 1 95 Gaskanieve’ ..... . l4.6 km.=’ IsdalSfjeldene .’ .... . 23.6 Sydvest f. Isdalsfjeldene . O.7 Nju11esvarre ..... O.8 45.0 km.Z Geo1ogi. I Maalselven herred optræder i det faste fjeld bergarter, der er henførte til Dividalsgruppen, Balsfjordgruppen og Tromsø glimmerskifergruppe. Dividalsgruppen har den mindste udbredelse; den optræder i en del af Dividalen med konglomerat, sandstene og skifere. Langt større udbredelse har de to andre bergartgrupper, saa- ledes Ba1sfjordgruppen over,store strækninger omkring selve Maa1selven, medens bergarterne i høiderne er betragtet som til- hørende Tromsø glimmerskifergruppe. Ikke lagdelte bergarter har liden udbredelse i Maalse1ven herred, saaledes granit i herredets sydoStlige del ved rigsgrændsen. I Maalselvda1en er der terrasser, ligesom her forekommer kalkholdig ler. Fra Maalselvens udløb er dalen paa en Strækning opover bred, med store sandholdige moer. Vasdrag. Rostaelven kommer fra det ved grændserøs 287 liggende store eller øvre Rostavatn, hvilket vand fra den modsatte ende sender et tilløb til Torneå. Den gaar gjennem en myrlændt slette, optager en fra Moskojavv-x“e og en del andre smaavande kommende, temmelig betydelig elv og derhos flere mindre elve og gaar derpaa i uafbrudte fossefald gjennem den trange Rostadali litle eller nedre Rosta-vatn. . Betydning for kommunikationerne eller for flødningen har ikke elven. Af dens bielve er Trol(lelven og Reierselven de betydeligste; den sidste danner ved sit udløb i Rostavatn et vakkert, omtrent 3O m. høit fossefald, der i flere afsatser styrter sig ud over den bratte fjeldvæg. Nedenfor litle Rostavatn danner Rostaelven en bred strøm med ringe hastighed, indtil den ved sin forening med Tamok— og Divielven danner Maalselven. Straks efter dette sammenløb har Maalse1ven en tem- melig betydelig bredde; den flyder med ringe hastighed, idet den af og til deler sig i flere arme, indtil den ved gaarden Fossli, straks før den løber sammen med Bardoelven, danner Malangsj’ossen med 3 fald paa en længde af noget over 63O m. og med en samlet høide af omtrent 19.5 m. Det øverste fald er det mindste; det midterste har en klippeblok midt i løbet og er det største. Det nederste fald driver to sage, en paa hver side. Der flødes nedover fossen.
Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/202
Denne siden er ikke korrekturlest