MA1.ANGEN HEBBE1). 233 rige; for kommunikationen er de derimod uden betydning. De vigtigste er: Eidselven med dens fortsættelse, Nordbyelv(m, Skutvikelven, Sands- elven (de to sidste er de betydeligste af dem alle), samt Bakkebyelven. I sin øverste del er de fjeldbække, længer nede faar de mindre hastighed og stor bredde med liden dybde. Sandselven har før sit udløb i Malangen et vakkert fossefa1d. I—ndsjøer. De største vande i herredet er: Fiskeløsvøtn, 8.1 og 2.7 km.2. Gaardene omkring fisker nu ikke lidet Ørret i disse vande. Fisken er i sin tid baaret did. Sandsvatn, Skutvikvatn og Nordbyvatn er fiskerige. Indsjøer: W xm.Ð Sandsvatn . . . O.5 Nordbyvatn . . O.5 “ Skutvikvatn . . O.6 Fjordvatn . . . . 0.2 Litle Fiskeløsvatn . . 2.7 Store Fiskeløsvatn . . 8.1 Langvatn .... . 0.2 i Storvatn .... . 0.4 Vand ved Bjørkli ....... 0.4 66 vand .......... 1.7 Sam1et areal af indsjøer 15.3 Kyst og f jorde. Malangen med dens forgreninger Sør- “flord (Aursfjord) og Nord]fford med Staalvikbotn og Nordfjordbotn er seilbar lige til fjordbundene. Ved Spilderøen og iNordfjorden er dog betydelige grunde, der vanskeliggjør seîladsen. P1udselige kastevinde gjør ogsaa ofte denne farlig. Havn e findes ved Spilderøen og Forøen, men de har daar- 1ig holdebund og er ubeskyttede mod nordlige og sydlige vinde. J ordbund. Jordsmonnet er sand og ler med myr, tildels ypperlig jord, og i regelen god. Adski1lig jord ligger udyrket. — Poteter avles nok i gode aar, men der sælges ikke videre. Til gÍjødsel kjøbes grakse, som ligger i kompost med torv og kalk; gjødselen pløies ikke ned. Area1et er saaledes udnyttet: “ Ager ......... O.5 km.2 Eng . . . 6.4 » Ager og eng ....... .... 6 .9 km.2 Skog ........... . 60.0 » Udmark, snaufjeld, myr, indsjøer, sne . . 275.1 » 342.0 km.2
Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/240
Denne siden er ikke korrekturlest