Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/241

234 TBoMsø AMT. — Gjennem snitlig avl pr. maal i femaaret 1891—95 var ikke opgivet, da befolkningen ikke har nogen rede paa arealet af sine agre. W Foldighed er for: l Byg . . . 5 Poteter .......... 7 Udsæd pr. maal kan ikke opgives, da befolkningen ikke har rede paa udsædens størrelse pr. maal. Udsæd af korn var i 1886—-1891 aarlig 151 hl., af poteter l 051 hl. Noget nyland er opryddet i senere tid. Korndyrkningen er tiltaget lidt. Der er ingen 1andbrugSmaskiner i herredet. Græsgange. Havnegangene er tildels bra, dels maadelige, dels daarlige; almindelig er de bra. Matrikuleringskommissionen angav havnegangeneS— størrelse til over 68 km.2 Der er nogle sætre, men ikke mange, ialt omtrent 15. ’ Hø hentes fra nogle udslaatter. — Kjørene er blandede for endel baade med hollandske og engelske racer, og der er kun lidet stedegnet kvæg. Der sælges lidt u1d, og noget kjød sælges til Tromsø. i Kreaturhold Samt fjærkræ i Malangen herred 1ste januar l891. Heste . l 54 Storfæ . . l 284 Faar .Þ; 2 l 25 Gj eder . 7 8 1 Svin . 86 Rensdyr . — W l Høns — . 3O l Ænder . 2 Gjæs .... — . . — Opdræt og Salg af kvæg er tiltaget noget og ligesaa melke- produktionen. Salg af melk er af ringe betydning. — Der kan spores nogen bedring med fodringen. Melkestel1et i Malangen er kommen betydelig frem, og Ma- langen Staar i denne henseende foran Balsfjorden. Renbeiterne i Maukm og Maartindeo“ne er: Lagovagge, Lako (fladstrækningen ved Fiskeløsvøtn), Litle ‘S‘leæeld. Renbeiterne i .]akopng“argga er: Guollavagge og lierne om Ritá- varre, Dar“femuotke og Buovöabakko (Sandselvskaret) med flere græs- bevoksede sideskar og fjeld1ier.