Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/253

246 c TROMSØ AM’I’. For opdyrkning synes Tamokdalm lidet skikket. Paa de fleste steder er den saa trang, at sneskredene gaar fra den ene side tvert over dalen paa den anden; det eneste sted, hvor den har nogen større bredde, ved Tamokvatn, er der eller har der været 3 ryd.ningspladse, hvis beboere frister en kummerlig tilværelse, dels fordi sneen om vinteren ofte i lange tider hindrer forbin- delse med Maalselvdalen og Balsfjordeidet, idet de er for faa til at magte at holde vei aaben, og dalen udmærker sig ved en usædvanlig snemængde; dels fordi det byg og de poteter, som de dyrker,i regelen fryser, og dels og fornemmelig fordi deres brug ligger midt i en af de mest befærdede finneveie, saaledes at græsset i regelen ødelægges af ren. Fædriften. Balsfjord har i sine mange med græs bevoksede dale og lier fortrinlige beiter, der for en ikke ringe del udnyttes af finnerne. Der er store udslaatter; sætre bruges ikke mange steder, men i Kjosen er de almindelige. Der er sætre i Strupen. — Kjørene er dels smaa norske og dels ayrshire; de er mest blandet. Sauerne er blandede med cheviot— og tautrafaar. Hønsene er ofte italienske. — Kreaturhold samt fjærkræ i Balsfjorden herred 1ste januar 1891: Heste . . Y .... 2 73 Storfæ . . 23 7 1 Faar . . 3459 Gjeder . . 845 Svin . . 1 O Rensdyr . . 1 5 7 Høns . . 1 7 5 Ænder . . 6 Gjæs ....... — Behandlingen af kreatureme er i sidste tid gaaet betydelig fremad. De nye fjøs bygges baade rummelige og lyse; vaanings- husene bliver ogsaa lysere og rummeligere. Renlighedssansen vokser lidt efter lidt. 0pdræt og Salg af kvæg er tiltaget noget, ligesaa melkepro- duktionen. Salg af me1k er af nogen betydning. Lov af 1ste juli l887 om indskrænkning i adgangen til at slippe hingste, tyre og springvædere paa fælles beite er gjort gjældende for en del af herredet.