Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/255

248 ’l’ROMSØ AMT. Fiskeri. Befolkningen reiser baade til Lofoten og Fin- marken; alle de yngre tager aarlig afsted. Kogefisk er der ikke altid rigelig; Balsfjorden er nemlig ikke særlig fiskerig. Sei fiskes ofte, men ikke stort sild. Der er nogle kilenøter. V Laksen gaar op i Tømmerelven og Laksvatn. Fiskevand er Takvatn med ørret og rør. Sagelvatn er ogsaa et godt vand. Udbytte af fiskerier i Balsfjord var i 1“897 12OO kr. Der var i 1895 6 handlende personer. De vigtigste handelssteder er: Tennes, Nordkjo-selv og StorstPin- nes, hvor der er 3 handelsmænd. Der er ingen rettighed til udskjænkning af øl. Postaabnerier i herredet er: Storsteinnes, Tennes. I Balsfjord anløbes Stor-nes, Malangseidet, Svartnes, Laksvatn, Tomasjord, Tennes, Storsteinnes, Havnnes, ‘S’eØelvnes og Sandøren af dampskibe. Bebygning. I Balsfjorden herred er“ den tætteste bebyg- ning ved kysterne. De bebyggede tverda1e er: Laksvatneidet, strøget om Sagelvatn, Takvatn, Fje1dfrøskvatn og Kjoselven samt Ba1sfjordeidet. Før aar 17O0 har der neppe været nogen fast bebygning i Ba-lsfjorden. Den indre del af Balsfjorden var i lange tider ubeboet og betragtedes som en slags bygdealmenning, hvorfra beboerne paa Tromsøen og det nuværende Tromsøsundets præstegjeld hentede sig brændsel, bark og næver, samt «skav», «muldfoder» og «telg» til kreaturføde. Af den samlede tilstedeværende befolkning i Bals- fjorden (2869) var i 1891: 20 kvæner (10 norsktalende) og 486 finner (7 O norsktalende). I den yderste del af fjorden er befolkningen væsentlig af norsk herkomst,i den midtre del væsentlig finner,i den inderste del er den stærkt opblandet med kvæner eller svensker. Laksvatn er den plads i Balsfjorden, som antages at være først ryddet. Da gaarden Laksvatn blev skyldsat den 16de juni 1738, oplyste den daværende beboer, at bruget først var ryddet af en fin ved navn Nor-0la, der efter nogen tids forløb flyttede derfra og bosatte sig længere inde i f;jorden. Marken(ɔs har sit navn deraf, at her i gamle dage holdtes marked, hvor fjeldfinner og kvæner søgte ned med sine varer.