Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/26

TROMSØ BY. 2 I Strømmen veksler ved halv flo og halv fjære, saa at strøm- men sætter sydover i sundet fra halv flo til halv fjære og om- vendt, eller den sætter nordefter 3 timer efter ebben og sydefter 3 timer efter floden. Hvis man derfor letter fra Tromsø omtrent 2 timer efter høieste vand, har man næsten stille vand i Tromsø- sundet, passerer Rystrømmen og Malangen inden laveste vand, og faar da med floden god strøm fra Malangen indtil Leiknes. Ved springtid gjør strømmen i Tromsøsundet indtil 4 mi1, almindelig 2. “ Om strømmen i Tromsøsundet skriver Leopol(l von Bueh.— «For den fremmede er det virkelig rart at se, hvorledes man styrer og dreier baaden, naar man ror over sundet, som om man skulde over Limmat ved Ziirich eller over Rhonen, og hvor- ledes efter et par timers forløb den nu i helt modsat retning løbende strøm fordrer en helt forandret retning af baaden, som ror over. Thi ligesaa voldsomt som det stigende vand løber ind i sundet, ligesaa hurtig strømmer det faldende vand igjen ud.» Ved Tromsø og deromkring indtræffer høit vande kl. 1t 45‘ med ny og fuld maane. Vandets stigen er her 5 fod ved middelvande og 8—9 fod ved springtid. Længere nord og øst er havnetiden noget sildigere. Tiden for høivande angives ved opslag paa Tromsø brygge eller «molo». Kirken Den første kirke paa Tromsø (Trumsa kirkja) var, som gjentagne gange omtalt, bygget i Haakon Haakonssøns tid, ca. 1250. Den benævnes, som før berørt, i pavebrevet fra 1308 e(:(—lesia sanCt(e lVIariæ de Trums juæta paganos (Den hellige Marias kirke i Tromsø, nær hedningerne). Denne kirke var et konge- ligt kapel og sognekirke for det daværende store Tromsø præste- gjeld. Naar denne gamle første kirke blev revet, vides ikke. En ældre kirke, som var fælles for byen og landsognet, og som var en liden og uanse1ig mørk træbygning, er flyttet og senere opført paa byens grund som sognekirke for Tromsøsundet; den blev indviet 26de juli 1863. Balsfjorden med Malangen samt Tromsøsundet blev ved resol. af 18de Oktober 1856 fraski1t Tromsø præstegjeld, og Tromsø by blev derved en egen menighed. Den nuværende Tromsø kirke, det vil sige Tromsø bys kirke, er indviet 1ste deoember 1861 og er en langkirke af tømmer med 12O0 siddep1adse. I Tromsø er der foruden statskirkens kirke en katholsk kirke med bygninger for den katholske mission, en methodistkirke, et baptistkapel og frimenighedens kapel. Der er 4 dissentermenigheder i byen. Medlemmernes antal ved udgangen af 189O var: