Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/270

TBoMSøsUN1)ET HEBHE1). 263 Udsæd pr. maal i Poteter ......... 3.00 hl. Udsæd af korn var i 1886—1891 aarlig 23 hl.,l af poteter 1 773 hl. ’ Der er lidet nyland opryddet i senere tid. Korndyrkningen er aftaget noget. Der var i 1895 9 slaamaskiner i herredet. Herredsstyrelsen har angivet værdien af l maal jord til 5O kr. og omkostningerne ved dyrkningen af 1 maal til 15 kr. Beiterne er somme steder maadelige, saaledes paa Kvalø, lidt bedre er de paa Ringvasø; paa fastlandet er som regel beiter og havnegange overalt gode, saaledes i Tromsda1en. Paa halvøen mellem Balsfjord og Ulfsfjord er i dalene fortrinlige beiter for ren. Kjørene er mest ublandede; endel er blandet med ayrShire. Melkeudbyttet anslaaes til 900—1 OO0 liter pr. ko. Sauerne er blandede med cheviot— og tautraracen. Ved ha-vet er nogle udgangssauer. Grisene er faa og daarlige. Kreaturhold Samt fjærkræ i Tromsøsundet 1ste jan. 1891. Heste ...... 2 7 1 Storfæ . . 2 9 29 Faar . . 5 659 Gj eder . . 8 1 8 S Svin . g 7 2 Rensdyr . . 41 3 Høns ...... 203 Faareholdet er tiltaget noget. Salg af melk er af megen betydning for herredet. For ren er der, som nævnt, gode beiter paa flere steder paa øerne. Kvaløen har flere gode, om end tarvelige renbeiter, af hvilke de væsentligste er: Ba-vnjeoagge, Javrrevagge, Gillegz:agg(ɔ, Rubbal- vagge, Orjes-muotke, Stuoravarre med lier, Fim.?ík(lalen, (()—)Zje.sfl1)z-vik- W1;oulm-ee), Doaresoaivve, Rakkovu()bme, C—unogielas, 1SVkulatvuobme. Lauk- vikZ)“eldene. Renbeiterne paa Ringvasø er: Lierne omkring Kaarv“ik(lalen. Renbeiter er der i Tr()msdalen med det mellem den og Balsfjorden liggende plateau LOkta, Tønsvikdalen (Goattev“a(()bme), Guovddavagge (Skitendalen)og Olderviksdalen (Læiba.§vu()bme .4m7(1rs- dalen i Tromsøsundet er et godt renbeite. Torv bruges næsten overalt; der er god torvmyr mange steder. Udmærket torv findes paa Balsnes, op til 1 meter mægtig og