Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/280

Denne siden er ikke korrekturlest

1.YNGEN HERBE1). 27 3 her ganske nede ved sjøen og erindrer ligesom de snerige fjelde i juli maaned om, i hvad Zone Ulfs— og Sørfjord befinder sig; solens fordetmeste matte pile formaar ikke noget imod bræernes faste ispanser, som maaske aarhundreder har smedet paa. Under de høie fjelde, hvor disse lader en smal strimmel“ imellem dem og sjøen, eller ved udløbet af de trange dale, som dannes af de omsluttende fjelde, ligger fjordens gaarde. Ulfs- fjord ligger lige imod det aabne hav, ligesom ogsaa Sørfjord har- en mindre gunstig beliggenhed for vegetationen. Korn saaes nu ikke mere i Sørfjorden, heder det i 1839, og beklageligt er det,. at mange i den senere tid —— paa grund af slette aaringer — ogsaa har ophørt med potetavl, hvilken her var kommen i god gang. Til mange gaarde ligger god brændeskog. Omkring Jæä gervatn, i Oldervikdalen, Lakselvdalen og flere steder staar birken rank og er af temmelig tykkelse. Paa disse steder maa engang have været herlig furuskog, hvilket de svære fururødder beviser, som overalt findes i saadan mængde, at kvæner har fundet god fortjeneste ved af saadanne rødder at brænde tjære. Man viser endnu huse, hvis tømmer er taget i furuskoge paa steder, hvor nu ikke det mindste furutræ vokser. Disse dale, som ligger i ly for havvindene, har skjønne græsgange, og mange familier maatte her kunne finde deres ud- komme ved fædrift. Nu benyttes de kun som udmark og af fjeldfinnerne, der i mængde hvert aar søger hid.» Ulfsfjorden sender i sin søndre del en arm, Kjosen, mod øst saa langt ind i Lyngshalvøen, at kun det 3 km. lange Lyngseid skiller Kjosen fra Lyngenfjorden. Om Kjosen, hvis natur minder om Nærøfjorden, og Lyngs- eidet skriver oberstløitnant Bang: «Dampskibsanløbsstedet ]Øosen hører blandt de mærkeligere partier af den paa storartede fjeldsituationer ellers saa rige halvø, der i en længde af 7 mil skiller mellem Storfjord-Lyngenfjord i øst og Balsfjord-Sørfjord-Ulfsfjord i vest. Mere og mere sammensnevret af de mægtige fjeldmasser, tvinges den nævnte fjordarm her, hvor hine tinder naar sin største høide, og hvor de med næsten lodrette vægge træder helt ud i den, til endelig at opgive sit forsæt, at klippe halvøen helt af, uagtet der nu kun staar tilbage at gjennembryde det før omtalte îZ4 mil lange Lyngseid, hvis høide ikke overstiger 20O fod, og som her pludse- lig aabner sig som en smal revne i fjeldmassen.» Halvøen mellem Sørfjorden og Ulfsfjorden i vest og Lyngenfjord med Storfjord i øst deles ved eid i flere større dele, nemlig: Halvøen nordenfor Lyngseidet (Iddonjargga) hører del- vis til Karlsø herred. Denne er et alpeland med vilde former; 18 — Tromsø amt. II. ’