Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/288

I.YNGEN HEBBE1). 281 Denne indre høislette danner et stort bækken, i hvis bund ligger fjeldvandene Goldajavrre paa norsk side og Kilpisjavrre paa svensk og finsk side. Goldajavrre, der ligger lige ved rigsgrændsen, naar en høide af 1662 m. over havfladen og har paa den ene side afløb til det 10 à 12 fo(l““dWylîere liggende Kilpisjavrre og paa den anden side gjennem Storfjordelven, der gaar gjennem den høiere vestenfor liggende fjeld- strækning ud i Storfjorden. Her har man saaledes helt fra den botniske bugt og til Storfjordbotn tversover halvøen en sammen- hængende strækning, der intetsteds hæver sig over birkegrændsen. Kilpisjavrre og Goldajavrre, der danner bæltets kulminations- punkt, er omgivet af ret frodige birkeskoge. Goldajavrre har efter dette udløb baade til norsk og svensk side; paa norsk Side gjennem Storfjordelv til Lyngenfjorden; paa svensk side til Kilpisjavrre, der har udløb, gjennem Köngämä elf, bie1v til Muonio elf, der igjen er bielv til Torne elf. Mellem Kitda1en og Skibotndalen har fjeldene meget steile sider; da toppene næsten aaret rundt er snedækkede, bliver det kun dalene og skarene, der afgiver beiter. Over Kvesmenes ligger fjeldet Hatten, af form som en hat, hvoraf navnet. Mod Storfjorden ligger en række af høie og vilde, oventil plant afskaarne fjelde med mellemliggende dybe skar. Yderst i n.v. ligger Falsne.2fleldet, der ved Kielvskaret er skilt fra Middags- jjeldet; søndenfor dette B—uoi(loaivve (tr. p.), der ved et dybt skar skilles fra Suorgeuarre (Viesogasgaissa), det inderste af de plant afskaarne fjelde, der alle gaar op til mellem l200 og 150O m. og er bedækkede med evig sne. De steile fjeldsider og urlændte skar er kun sparsomt bevoksede med græs og skog. I s.o. for Suorgevarre, skilt fra denne ved en dyb og tem- melig rigt græsbevokset dal, ligger Rippovar“re (tr. p.), 4 kuppel- formige fjelde, der hæver sig indtil 47 O m. op fra et høit og i den nedre del græsbevokset plateau. Aasstrækningen RaS?.§a bestaar af omkring 94O m. høie, flade aa-se, med stærkt fald mod syd og øst, men svagt hældende mod foden af Rippovarre. Græs- vegetationen er ringe ovenpaa fjeldet, men rig’paa skraaningerne. Til renbeitemark er det her beskrevne parti lidet skikket. Ret op for. Signaldalen ligger rMandgýeld (tr. p.) 1547 m. og det langstrakte Ma)l“kusjjeld samt Parastind (tr. p.) (1415 m.) med alpeform. Skibotndalen, der i omtrent 68 km.s længde strækker sig fra Skibotn til rigsgrændsen ved sammenstødet af Norge, Sverige og russisk Finland, er i sin nederste del temmelig bred og hæver sig i lave terrasser fra fjorden; den er tildels noget myrlændt, men i den øvre del er jordsmonnet sandigt. Omtrent 15 km. op