Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/297

290 ‘ TROMSØ AMT. I 10 aar har det ikke hændt, at der ikke er blevet modent korn. Agerbruget er ikke af synderlig betydning, naar undtages paa Lyngseidet og i strøget mellem dette og Pollen Frosten an- retter ikke just saa ofte skade. Østenfor Lyngenfjord ophører kornavlen i amtet, og der dyrkes kun poteter. Poteterne giver undertiden 12 fold, sædvanlig kun 5. Der er .nok poteter til herredet. “ Der dyrkes byg, hvor der er jord; som egner sig for det. Dyrkbart jordsmon er der langs Kaafjorden kun i ringe ud- strækning og paa dens sydside kun i de trange tverdale Man- dalen og 1Skarvdalen; de faa opsiddere langs fjordens nordside driver kun lidt paa jordbrug og ernærer sig væsentlig ved fiskeri. I Signaldalen drives jordbrug af folk fra Tønset. Arealet er saaledes udnyttet: Ager ........ 0.8 km.2 Eng . . 14.1 » Ager og eng . . . . . . . 14.9 km.2 Skog ............ . l00.0 » Udmark, snaufjeld, myr, lindsjøer, sne . . 3567.1 » “ 3682.0 km.2 Gjennemsnitlig avl pr. maal var i femaaret 1891—95 Byg .......... 1.8O hl. l Poteter .... . 17.50 — Foldigheden er for Byg; . . . . 5“ Poteter . . . . . 5 Udsæd pr. maal er Blandkorn .... . O.36 hl. Havre (til grønfoder) . . 0.45 — Poteter ........ 3.5O — Udsæd af korn var i 1886—1891 aarlig 265 hl., af poteter 2 861 hl. Der er opryddet ubetydeligt nyland i senere— tid. Korndyrk- ning er aftaget lidt, medens potetdyrkning er tiltaget noget. Der var i 1896 1 slaamaskine i herredet. Beiterne er forskjellige, i regelen store og gode. Der findes paa mange steder i dette vidtløftige herred fjeld- og dalsider, der er bevoksede med græs og giver gode beiter. Den del af herredet, som ligger vest for Sørfjorden, har særdeles gode renbeiter; jordbunden er saa frugtbar, at græsset