1.YNGEN HERBE1). 299 Udelukkende for statskassens regning er anlagt en mellem- rigsvei, beregnet alene paa vinterfærdsel, fra Skibotn opover „Ski- botndalen, forbi fjeldstuen Helligskogen, over Galgojavrre til den jinske grændse, en 1ængde af 40.9 km. Største stigning er ca. l paa 8; bredden er meget variabel, dog ikke under 2 m. Denne vei er af stor betydning for søgningen til de markeder, der afhol- des 3 gange om aaret paa Skibotn. Vedligeho1delsen bekostes af amtskommunen. En vei er projekteret fra ]Jyngseidet til Rottenvik, 4 km., med en fremtidig, 6.8 km. lang fortsættelse til Aarøbugt. Ligesaa er planlagt vei i Mandalen‘, fra Samuelsberg til Dalen, 7 km. Veianlæg mellem Lyngen og Balsfjorden —er omtalt under Balsfjorden. Rid eveie. Fra Ulfsflordsbotn kan Lakselvdalen passeres med hest til Lakselvsletten, hvorfra der igjen fører ridevei til Seljelvnes og Kviteberg ved Balsfjorden. Langs med Kjosens bredder fører paa begge sider ridbar vei til Lyngseidet; veien paa nordsiden er bedst. Fra Lyngseidet fører god, tildels oparbeidet ridevei over Rottenvik og Varto til Aarøholmsbugten. Dens ydre del er steil og vanskelig farbar med hest. . Fra sydenden af .]ægervatn i Karlsø kan man med hest til nød komme over til .4arøholmsbugt. Fra Pollen fører langs kysten til bunden af Storj)“orden en sti, der til nød kan passeres med hest. Veien har steile stig- ninger; Lyngselven, der maa vades, er temmelig dyb. Fra Lakselvdalen kan man gjennem den ubeboede, men græs- rige Langfleldsdal komme med hest til Storjjorden. O Ligesaa langs Ulfsfjorden over eidet ved Laksvatn til Bals- j)“ordens nordside. Gjennem Signaldalen fører god ridevei til den øverste gaard. Paa sydsiden af Kitelven er ridbar vei. Fra bunden af Stor-j)orden gaar langs dennes østre kyst ind- til Skibotn en sti, der til nød kan passeres med hest. Den sidste tredjepart, der gaar gjennem ur og med steile stigninger, er me- get besværlig. Fra Skibotn fører en tildels oparbeidet ridevei op til fjeld- stuen Helligskogen. Naar undtages et myrlændt strøg nærmest Skibotnvøtn, er veien god og fast;„ de vanskeligst passable e1ve er forsynede med broer. Naar man fra Helligskogen skal fare til Finland, maa man, hvis Skibotnelven er strid, sætte over Bassejavrre; men ved lavere vandstand kan elven vades med hest et kort stykke ovenfor fjeldstuen. Derfra gaar man tilfje1ds, og ethvert spor af vei for-
Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/306
Denne siden er ikke korrekturlest