HAR1.Sø I—IERRED. 311 fjorden. Det skrives i begyndelsen af 17 de aarhundrede Linanger og Lennanger. Udsæden i 1890 var 0.5 hl. havre til grønfoder og 7 h1. poteter. Kvitnes (4.43 mark) holdt 1ste jam1ar 1891 1 hest, 12 storfæ, 17 faar, 11 gjeder, 7 hønS. Udsæden i 1890 var l h1. poteter; gaarden med underliggende 6 p1adse holdt tilsammen l hest, 20 storfæ, 48 faar, 14 gjeder, udsæden var 6 hl poteter. Fugløen (3.40 mark); de paa Fugløen liggende 5 pladSe holdt 1ste januar l891 15 storfæ, 85 faar og 57 gjeder. Ingen udSæd i 1890. — Rus-selvm (2.04 mark). Lattervik i gammel tid maaske Látravik (2.91 mark). Selnes (2.11 mark). .]ægervatn (2.32 mark). Jægervatn (2.32 mark). Bakkeby (2.04 mark). 0ldf un d. Fra Karlsø herred kjendes følgende oldfund: Stenaldersfund fra Kvalshausen (1), Sletnes-lÎSïtela(l (1) og fra Bam- sund (1). Yngre jernaldersfund fra KvalshausPn (1) og Skorø (1?). Karlsø kirke er en 1angkirke af tømmer, opført 1854—55, med 570 siddepladse. Karlseyjar kirkja antages at have været det gamle navn paa Karlsø hovedkirke; den var efter reformatsen residerende kapel- 1ani under Tromsø, med Vanvaag og Kvitnes Som annekser; Karlsø blev frit kald ved reskript af 18de januar 1776, hvorved tillige bestemteS, at He1gø, der i Senere tid havde ligget under Tromsø, ved Vakance skulde lægges til Karlsø, hvilket skede l781. Sørfjorden sogn blev fraskilt ved reSolution af 8de august l865. Vanvaag kirke (ældre form ukjendt) laa paa sydsiden af Vann- øen. Efter reformatsen var Vanvaag anneks til Karlsø resi(le- rende kapellani. Kirken blev efter Kraft nedlagt ved midten af 17de aarhundrede. Kvitnes kirke, ogsaa paa sydSiden af Vannøen, var efter re- formatsen anneks under Karlsø residerende kapellani. Den var efter Kraft nedlagt i midten af 17 de aarhundrede. Spor af gravhaugene sees endnu ved Kvitnes. Det siges, at landet blev tæt bebygget her, da GjæSboen, en fiskep1ads 6 mil ud i havet, fandtes. Veie. Der er projekteret herredsveie for 4000 kr. iKarlsø: Broer paa Vannøen og i Lenangen. Fra sydenden af .]ægervatn kan man med hest til nød kom- me over til Aarøh1)lmsbugten i Lyngen.
Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/318
Denne siden er ikke korrekturlest