Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/34

TROMSØ BY. 29 tillige det finske sprog. Dette Seminarium har saaledes fra be- gyndelsen af havt den særlige opgave fremfor andre seminarier at undervise en del af sine elever i et fremmed sprog. Lærerens løn var 2OO Spd. aarlig og fri bolig, hvorhos sogne- præsten i Trondenes, ifølge sit kaldsbrev, var forpligtet til uden godtgjørelse at overtage seminariets bestyre1se, kassererforretnin- gerne samt endel af undervisningen. Ved den kgl. resolution af 4de mai 1822 var det bestemt, at det saakaldte seminar-ii laponiei fonds midler skulde anvendes til bestridelse af udgifterne med seminariet. Dette fonds ind- tægter har senere været til1agte seminariet, hvorfor fondets op- ri11(le1se her skal omtales. Den bekjendte v. Westen opnaaede ved reskript af 24de marts 1752, at et seminarium laponiCum opret- tedes i Trondhjem, «for deri at dressere nogle duelige subjtekter, der i tiden kunde bruges til lærere for finnerne i Finmarken og Nordlandene, og behandle dem i deres eget sprog til missions- værketS bedre frugt». Ved samme reskript bestemtes, at der skulde stiftes et fond til bestridelse af udgifterne med denne undervisningsanstalt. Den væsentligste indtægt, som tillagdes dette fond, der fik navnet: seminarii laponi(vi fond, var de kongen tilhørende kongetiender af det halve Strindens fogderi. Seminarium lap()ni(“um bestod ikke længe. Erfaring lærte, at seminariet ikke svarede til sin hensigt, og det ophævedes efter docenten Knut Leems død ved reskript af 3dje november 1774. Til ophævelsen lededes man ogsaa ved den tanke, at man burde begynde at indføre det norske sprog blandt finnerne. Fondets indtægter Skulde efter seminariets Ophævelse an- vendes «a) til bedre at aflægge missionærer og skolemestre, b) til at forbedre ikke alene smaa, men endog meget farlige sogne- kald i Nordlandene og Finmarken, med et aarligt tillæg, og o) til nogle faa og smaa præmier aarlig til de bønder i missionsdistriktet, som mest havde forbedret agerdyrkningen». Ved udgangen af 1813 havde fondet en kapitalformue af 66OO rbd. S. B., der i 1816 overgik til 3300 Spd. I l824 var fondets kapital vokset til 3 850 Spd. Fondets væsentligste ind- tægter var paa denne tid renter af denne kapital samt den foran nævnte kongetiende, der ifølge lov af 14de juni 1816 skulde be- tales med 72O Spd. aarlig. Ved Storthingets beslutning af 9de august 1821 blev bestemt, at fondet skulde anvendes til et vordende skolelærerseminarium for Nordlandene og Finmarken. Fra den tid har seminariet havt et aarligt tilskud af 800 Spd. fra f011d6t. Den 7de februar 1826 begyndte seminariet sin virksomhed paa TrondeneS med kun 2 elever, i det følgende aar forøgedes antallet til 5. 3Ote marts 1836 blev ved kgl. resolution semi-