Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/355

348 TBoMSø AM’l’. henimod 50O meters høide. Landskabet her har en trættende ensformighed, der dog hyppig afbrydes ved de talrige fjeldsjøer. Af de da1fører, som kommer ned inderst i Kvænangfjorden, er Kvænangsdalen eller Kvænangselvens (Navuonjoks) dalføre det betydeligste. Baddernelvens dalføre er kun bebygget nærmest mod fjorden. Strækningen mellem Alteidet, Kvænangfjorden og amtsgrændsen til Kjækan er kaldt strækningen om Spale(:a- muotke. Her ligger R—idevarre (653 m., ride finsk li, følgelig « Li- fjeld»), der over Spalccamoutke staar i forbindelse med ðaikavarre (Dødmandsknatten), i sin nedre del bevokset med birkeskog, der dog er stærkt medtaget, og i Sin —øvre del med græs. Middavarre er et rundt, lige til toppen græsklædt fjeld. Landet langs rigsgrændsen med Didnoira.§.§a og Bolle- ra.§.§’a bestaar udelukkende af sten og grus. Mod syd fortsættes C‘aikavarre i en lav, græsbevokset ryg med smaahøider, hvorved landet forbindes med Baddarvagge, der har betydelig længde og mod syd og øst udvider sig til en høislette, der ud paa som- meren yder gode renbeitemarker. Slettens bund ligger for største delen lidt over skoggrændsen og kaldes Stuoragiedde. Burflorddalen fortsætter fra Burf;jorden opover i syd1ig ret- ning; den tilhørte Skjervøgodset og laa indtil for 5O aar siden som en øde skogdal, hvor enhver kunde forsyne sig med tømmer efter behov. ’ Hvor furumoen for en menneskealder siden gik helt ned til fjæren, ligger nu huse; op gjennem dalen er der vei, og 4—5 km. fra havet ligger gaarden Volden. Inderst inde i dalen har finnerne rengjærder — men engang imellem kommer renerne helt ned til gaarden Volden. Du.§njargga mellem Alteidet og J økelfjorden dannes af ViekCe- muotke, der er et myrlændt, tildels skogbevokset eid med smukke renbeitelier paa begge sider, Du.§varre (Vasnesfjeld, 1247 m.), Gulppevagge og ViekCevarre. Landet fra Jøkelfjord til Brynilen har disse toppe: Skalöatind og Spitnestind og dalførerne Boacovuonmuotke og Dorske- vuom)agge. Alle disse par-tier er i regelen lave, paa flere steder’ steile og i almindelighed græsbevoksede helt op. Den indre del, hvor fjeldene antagelig gaar op til over 950 meters høide, ind- tages af en uhyre snebræ, der strækker sig over mod Øksfjor- den i Finmarkens amt og sender sine jøk1er lige ned til Jøkel- fjorden. Til Kvænangen herred hører øerne Rødø (5.5 km.2), Spilderen (30.2 km.2), Skorpen (7.9 km.2) og Nøklan (4.2 km.2), alle i Kvæn- nangfjorden, hvortil kommer i den inderste del Aarholmen— (1.3 km.?).