354 TROMSØ A1uT. Beiterne er tilstrækkelige og gode, men de indre dele er over store strækninger kun sparsomt bevoksede med græs. Kjørene siges at være blandede med telemarkinger; det er gode kjør. Ren holdes paa 1S’korpen, 1O stykker. Kreaturhold samt fjærkræ i Kvænangen herred 1ste januar 1891. Heste ...... 61 Storfæ . 7 7 5 Faar . . . 2 465 Gj eder . . 334 Rensdyr . . 42 Høns ....... 56 — Der kjøbes heste for behovet. Opdræt og Salg af kvæg er næsten intet. Melkeproduktionen er tiltaget noget. Der sælges ikke me1k. Smør sælges ikke. Gjedeholdet er aftaget i senere tid. I Kvænangen herred er paa flere steder ikke mangel paa myrer; men de har ofte ringe dybde, saa torven er mindre god,W jordartig og tildels ubrugelig til brændtorv. Fra Undereidet til Bankenes har der været stor skog, som nu er forsvunden, og torv findes kun i ringe mængde, hvorfor flere af opsidderne nu maa kjøbe brændsel. Større eller mindre myrer er der tilfjelds omkring vandene, — og desuden flere steder paa plateauerne og i dalene. I regelen er myrene her farbare tilfods og, naar ikke altfor lang- varigt regn har opblødt dem, ligeledes med hest, forudsat, at man er godt kjendt. Paa flere steder er fundet god brændtorv. Sydostligt henimod grændsen til Kautokeino er paa kartet afsat en myrstrækning paa over 10O km.2s størrelse, men hele denne Strækning er neppe med rette afsat som myr, da der over store strækninger er smaatuet land. Torv bruges meget; paa nogle gaarde bruges udelukkende torv, og paa de fleste steder er der tilstrækkelig tilgang paa torv. Der er overmaade meget dyrkbart land; saaledes er der ved Nordstrømmen meget myr og andet land, skikket for opdyrkning. Multer findes mange steder, saaledes paa Rødø. Olderflord og flere gaarde har multemyrer. Der sælges noget mere multer end i de fleste andre herreder, ca. 20 tønder. Mod Kvænangbotn findes adskillig furu— og birkeskog, her er nok skog til behovet, og noget ved sæ1ges. Navetdalen er bevokset med vakker birkeskog i næsten hele sin 1ængde, i den nedre del ogsaa med furuskog, som tildels er god. Her er lidet græS.
Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/361
Denne siden er ikke korrekturlest