Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/53

48 TBOMSø AMT. høi, maa det vistnok ansees betænkeligt at indlade sig paa kost- bare udrustninger, medens udlændi-nger, der kan seile mod ulige billigere fragter, nu kappes om her at afhente distriktets pro- dukter og tildels betale disse saa høit, at de ved for norsk reg- ning at udskibes direkte til udlandet ikke kan ventes fordelag- tigere afsatte. Foruden at antallet af de udenrigske skibe, der ankommer til Tromsø, betydelig har tiltaget, besøges stedet nu ogsaa af flere nationers skibe end forhen, og den for endel aar forhen førte klage over, at bremere drev et slags monopolhandel her, er nu aldeles ophørt, idet nu stedet jevnlig søges af svenske, danske, russiske, engelske, hol1andske, franske og hanseatiske skibe. Dette har naturligvis medført større konkurrence saavel mellem de hidsøgende fremmede, som mellem stedets handlende indbyrdes, hvilket igjen har havt en heldig virkning for distriktets almue, som derved har anledning til at afsætte sine produkter til høiere priser og at kjøbe sine fornødenhedsvarer billigere end før. Virk- ningen heraf er ogsaa iøinefaldende deri, at af dem, som forhen har afskibet sine produkter til Bergen, søger nu aarlig flere og flere til Tromsø med deres varer, og medens distriktet for faa aar siden eiede 17 jægter, der stedse havde fuld ladning til Ber- gen — og flere gjorde to reiser hver sommer — kan mange af de havende 15 jægter ikke erholde fuld ladning, ligesom det nu ogsaa hører til sjeldenheder, at der gjøres to reiser; hvorvidt forøvrigt den omstændighed, at almuens handel saaledes efter- haanden ophører i Bergen og overgaar til distriktets handlende, kan enten i moralsk eller i sand økonomisk henseende ansees idetheletaget gavnlig for almuen selv, er imidlertid et andet spørgsmaal, der maaske maa besvares benegtende, da almuens hyppige reiser til handelsstederne eller til kjøbstaden ikke antages at være af gavnlig indflydelse.» Fra Arkangel og byerne ved Hvidehavet kom der hvert aar talrige russiske fartøier, lodjer, lastede med mel, hamp, gryn og andre fomødenhedsartikler, der med kjøbmanden som mellem- mand afsattes til distriktets landbefolkning. Russerne modtog i bytte for sine hidbragte varer især sei og andre ringere fiske- sorter, som ellers ikke i udlandet stod i saa høi pris paa fiske- markedet. Den i sommermaanederne fangede sei, der paa grund af klimatets indflydelse vanskelig kunde blive søgt handelsvare, førtes fra værene i Tromsø distrikt samt fra Senjen og Vester- aalen i store kvanta til byen og byttedes der med russemel, hvoraf der forbrugtes en stor mængde “i distriktet. Loven af 1818, der gav russerne lov til i den saakaldte makketid at drive handel paa kræmmerleierne eller handelsstederne i Senjen og Tromsø fogderi, var vistnok (til““ska.defor Tmmsø„by, der jo skulde op- hjælpes ved handelen med-—r-u.sser11e; det formaal, loven skulde