Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/70

KV;ZEFJORD HEBBE1). 65 syeniten fra egnen omkring Møsadlen ind til grændsefjeldene i Kvæfjorden. Graniten er imidlertid ikke eneraadende i Gulles- fjorden. Nord for Holand er der hvid kvartsit med bølgeslags- mærker. Paa en holme ved Flesnes (Fletternes) er der hvid kalk- sten med tremolith og derover glimmerskifer. Skiferbergarter forekommer paa en del af landstrækningen paa Kvæfjords østside, nordligt for Østrefjorden. Derhos fore- kommer udfyldninger af sand og aur paa nogle steder langs Kvæfjord. Den del af Kvæfjord herred, som bestaar af gra-nit, er helt forskjellig fra den del, der er bygget af skifer. I den af den geografiske opmaaling udgivne beskrivelse af Tromsø amt heder det: «Den del af Hinnø, der falder paa Tromsø amt, og som udgjør omtrent 9 norske mil, er i orografisk henseende mærkelig forskjellig. I det sydlige og vestlige strøg mod grændsen af Nord- lands amt er fjeldene høie, steile og vilde, især øst for Gulles- fjord, ved hvis bund de naar op til omkring 4000 fod Bræer findes hist og her, men af ringe 11dstrækning, og al vegetation ophører, naar man kommer nogle hundrede fod op. En ganske anden karakter har den del af øen, der ligger nordenfor en linje fra Østrefjordens bund over Storvatn mod gaarden Gausvik, hvilket terrain udgjør Hinnøens lavland. Fjeldene bliver her afrundede, lave og antager formen af aaser.» Den her i den geografiske beskrivelse angivne grændSe, er nogenlunde grændsen mellem skiferne og granit eller gneis. Skiferbergarter er nemlig raadende i den midtre del af Kvæ- fjord herred, omtrent fra Refsnes og nordover paa østsiden af Kvæfjorden, forbi Hemmestad og østover forbi Strømmen og hen- imod Kvæfjord kirke, og fra denne Strækning østover imod Tronde- nes grændse. Mægtige lag af krystallinsk kalksten forekommer i den forsænkning, der fra Strømsbotn i Kvæfjord fører over til søndre Storvatn i Trondenes. Langs Kvæfjorden er der paa mange steder spor af strand- linj er. Saaledes ligger gaardene paa Kvæøen efter en strand- linje. Et andet bevis for landets stigning er fundet af et torske- hoved ved gravning af en brønd ved ytre eller nedre Hemmestad. Der er ingen betydelige vasdrag i Kvæfjord herred. Inderst i Gullesfjord kommer ned afløbet fra Sørdalsvatn, derhos er der talrige smaaelve, som har afløb mod Kvæfjord og Gullesfjord fra smaadalene langs fjordene Af disse er Botnelven, der kommer fra Kors-vatn og falder ud i Strømsbotn, det betyde1igste. Kartet angiver 53 indsjøer i Kvæfjord herred; kun en af (lisse, Korsvam, naar en størrelse af 1 km.2 5 — Tromsø amt. II.