70 TBo1æ1sø AMT. Udbyttet af fiskerierne i Kvæfj ord er vistnok angivet for smaat, idet der ingen opgaver foreligger for andre fiSkerier og af sei og skrei. Der tørres klipfisk i Strømmen. Der er Ørret og rør i vandene, og lidt aal. Der er ingen lakseelve, undtagen elven inderst i Gulles- fjorden; før gik laks op i elven i Strømsbotn. Der er noksaa meget aarfugl i Strømsbotn. Tiur er sjelden. Ryper sælges, i gode rypeaar 9000—-1O 0OO stykker. Gapø har lidt æg tilsalgs, Kinn æg og dun. Stenbrud.. En halv mil søndenfor Kvæfjord præstegaard ved Gullesfjorden mellem gaardene Refsnes og Skommesviken, ligger et fjeld, hvoraf der hugges megen grøt— eller tflttsten til ovne og andet brug, skriver Gunnerus W Kvæfjord spareforening handler paa Huseby, begyndte 1876 og havde ved udgangen af 1895 75 medlemmer og i 1895 en omsætning for kr. 15 O0O. Der var ingen rettigheder til udskjænkning af øl ved ud- gangen af 1895. I herredet er: Kvæjjord spareb(mk, oprettet i l88O, med for- valtningskapital 1897 466 29O kr. Postaabnerier i herredet er: Kvæflord og Hemmestad. I Kvæfjord anløbes: Gapø, Hemmestad, Strømmen og Borkenes af dampskibe. Den meste beb y gnin g er langs Kvæfjorden, navnlig paa østsiden paa skiferlandet. Det bedst bebyggede strøg heder Bygden Langs Godfjorden og Gullesfjorden findes gaardene kun spredt. I den indre del af herredet er det kun strøget om Strømsbotn og langs Botnelven, som er bebygget. Paa Kvæø er der en tem- melig tæt bebygning langs strandlinjen der; paa Gapø ligger be- bygningen paa den sydlige del. Af den samlede befolkning i Kvæfjor(l (2 939) vari1891: 9 kvæner (7 norsktalende) og 116 finner (109 norsktalende). Der kommer Lidt fjeldfinner til Kvæfjord, og der er et par fastboende finner, som har ren aaret rundt. Inderst i Gulles- fjord bor nogle finnefamilier i torvgammer. l Gjennemsnitsværdien af skyldmarke11 er l 664 kr. Herredets skyld er 373.8O mark. Der var 1ste januar 1896 319 særskilt skyldsatte brug, 66 gaardsnummere. Der var efter folketællingen 291 jordbrug eller pr. brug 1.28 skyld.mark. Kvæflords præstegaard, Raa, har en skyld af mark 9.97. Gaarden har ikke været gjenstand for reduktion efter lov af 19de juni 1882. Efter sognepræstens opgave fra 1891 omfatter hovedbruget 30 ha. indmark, 8O ha-. udmark og 7O ha-. skog (birk og or).
Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/75
Denne siden er ikke korrekturlest