Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/80

TBoN1)ENBS HEHRE1). 75 kirke. Der fører endnu et lavt eid i mere vestlig retning over til LavangSfjord ved Tjeldsundet. Ovenfor Kvitnes ved Tjeldsund ligger Kvitnesfleld, 279 m. høit. Den paa Hinnø liggende del af Trondenes herred har en langstrakt form fra Haarberget ved Sandtorv ved Tjeldsund og nordover til fjeldet Elgen ved Topsund. Det naar sin største høide i Mid(lag.2Z)“eld, 635 m., opfor Breivik. Landskabet er delt ved flere forsænkninger. Sydligt er .4arbogtind (tr. p.) grændsefjeld, derefter følger Storvatns forsænkning; østlig for dette ligger Voldstadhei, 400 m. høit, hvil- ket ved ‘S’torelvens dalføre er skilt fra Kilbotnjjeld, 633 m. høit. Nordenfor dette ligger Natmaalsnut, 561 m. høit. Adski1t fra dette ved en forsænkning ovenfor Kilbotn følger Blaaj9eld og det ovenfor nævnte Middagsjjeld (tr. p.), hvorpaa kommer Bergselvens forsænkning. Vestligt ligger paa grændsen mod Kvæfjord Vetejîjeld og Horna. Nordenfor den forsænkning, gjennem hvilken landeveien fører over fra Harstad til KaSfjord, naar Litle Horna (tr. p.) 521 m. Her løber ud halvøen mellem Topsund og Kasfjord, hvilken afsluttes ved Ytre Elgnes. Fjeldet Elgen (tr. p.) hæver sig brat paa Vestsiden til en høide af 543 m. Den vestlige del af Rolla hører til Trondenes herred med en enkelt gaard. Her ligger paa denne ø, paa grændsen af Ibbestad, toppene Hallen (926 m.) og Rolla (919 m.) Til Trondenes hører videre den sydvestlige del af Grytø, hvor Galten og Nona (tr. p.) er grændSefjeld mod Ibbestad herred. Grytø har vilde granitfjeld; den gjennemskjæres af en dal med sparsom kratskog og uden gode beiter. Til Trondenes herred hører en hel del andre øer; over l km.2 store er Aakerøe-n, Ixîjøtta og Roglen, hvis arealer er ovenfor angivne. Geologi. Den del af herredet, som hører til Grytø, ligesom den halvø, der ender med E1gen, bestaar af grundfjeldets bergarter og granit. Fra Trondenes af og sydover paa begge sider af Tjeldsund er der skifer1and med mildere former, hyppige indleininger med kalksten og frugtbarere land. Sydligst igjen omkring Aarbogtind optræder atter grundfjel- dets bergarter. Yngre afleininger med myr forekommer flere steder. Hvor skiferformationen optræder i lavere niveauer og let forvitrelig, blir der frugtbarere 1and, hvad der paa reisen nord- over har vakt de ældre reisendes opmærksomhed. Saaledes skriver a-mtmand Blom i 1827: «Naar man fra Andenes kommer til Kvæfjord, ser man straks en anden natur.