Denne siden er godkjent
K
om, Elisa, hid, nu har moder tid,
Jørgen tier stil,
og jeg synge vil;
det kan nok gaa an,
hvis kun Petermand
og den lille «perla» tie kan.
Liden ekorn sad
paa en gren saa glad,
pudsed snuden sin
med sin lab saa fin;
dens smaaunger tre
havde ly og læ
i det store gamle furutræ.
Ak, men hør nu, børn!
Tænk, saa kom en ørn;
den fra himlens sky’r
ser det lille dyr;
lyst til kjød den faar,
kloen i det slaar
og fortærer det med hud og haar
