literær Portrættegning, at have givet farverige Skildringer af de Samfunds- og Literaturtilstande, under hvilke Heroerne i Landets videnskabelige literære og offentlige Liv er optraadt, have efterforsket Forudsætningerne for deres Virken i Fortid og Samtid og paavist deres Indflydelse paa Efterslægten. Jeg havde imidlertid sat mig en mere beskeden, om end nyttig Opgave, som jeg har søgt og fremdeles vil søge at løse efter bedste Skjøn og Evne. Der har heller ikke, mig bekjendt, været rejst nogen Anke mod mig for Ladhed eller Unøjagtighed, men mere eller mindre privat har det ikke manglet paa Antydninger om, at Arbejdet — i alle Fald paa et enkelt Punkt — havde en politisk Farve eller i det mindste Farvenuance. Hvis disse Antydninger havde mindste Spor af Berettigelse vilde de indeholde en kapital Anklage mod mit Arbejde som historisk Kildeskrift, hvor høje Lovord man end fandt at kunne ødsle paa det i alle andre Retninger. Det maa derfor findes rimeligt, at jeg nytter Lejligheden til en Gang for alle at afvise saadanne Insinuationer. Har Artikelen om Bjørnstjerne Bjørnson — det er næsten overflødigt at sige, at det er dette Navn, Antydningerne gjælder — faaet et — efter nogles Mening for — stort Omfang, saa har jeg blot at sige, at mine Materialsamlinger tillader mig og jeg skal efterhvert udnytte dem til at give ligesaa udførlige Meddelelser om Aarhundredets andre Stormænd i den norske Literatur. Og for denne omfangsrige Upartiskhed tror jeg, at Fremtidens Historikere, i hvis Tjeneste jeg arbejder, vil være mig erkjendtlig.
Hvad ovenfor er sagt, indeholder det væsentligste af det, som jeg med Hensyn til mit Arbejdes almindelige Karakter har fundet nyttigt at udhæve ved nærværende Lejlighed. Hvad Enkeltheder angaar, er lidet at tilføje. Jeg har, med de Ændringer, som fulgte af den ovenfor forklarede Udvidelse af Planen og af den literære Stofmasses større Omfang nu mod før, i de store Træk saavidt muligt holdt Redaktionen af Enkelthederne i de af Forgjængere hjemme og ude optrukne Spor, dog, haaber jeg, med en mere gjennemført Konsekvents. I de biografiske Artikler har jeg overalt brugt Formen «er født» om endnu levende, derimod Udtrykket «blev født» om afdøde Forfattere, hvorved man strax, uden at læse en Artikel tilende, kan faa Svar paa Spørgsmaalet, om en Forfatter endnu lever eller er død. Fremdeles har jeg i de biografiske Meddelelser medtaget Karakteren for Examen artium — dog ikke hvor Karakteren er Non c. — og for Embedsexamina, hvorved man slipper for at søge disse Oplysninger i Kalendere eller andre Kilder. At jeg ikke har fulgt Erslews, navnlig i de 3 Supplementsbind af hans Værk givne, Exempel og yderligere udvidet mit Arbejde til at være et Magazin for genealogiske Oplysninger, indkapslede i Parentheser og Klammere som
