Side:Norsk Forfatter-Lexikon 1814–1880 1.djvu/11

Denne siden er korrekturlest
XIII

i kinesiske Æsker, vil forhaabentlig blot Dilettanter i den nu saa populære genealogiske Forskning bebrejde mig. Disse i og for sig baade nyttige og interessante Detaljoplysninger bidrage ikke til at øge Overskueligheden og Klarheden i min danske Forgjængers ellers saa fortræffelige Arbejde. I den bibliografiske Del af Arbejdet har jeg først meddelt Bogtitlerne, ordnet kronologisk, og ved hver enkelt af disse igjen givet Meddelelser om de enkelte Oplag, om Oversættelser, om Recensjoner og Følgeskrifter m. v., alt med den Økonomi, som lod sig forene med Tydelighed og Sikkerhed i Anførslerne. Saavidt gjørligt og hvor ikke Meddelelserne maatte gives i en længere Redaktion, hvis Form tilhørte mig, har jeg derhos ved Benyttelse af Fraktur eller Antikva betegnet den Skriftsort, hvormed de anførte Bøger eller Blade og Tidsskrifter selv er trykt. At jeg, med vort Lands literære og videnskabelige Historie for Øje, har lagt stor Vægt paa at faa alle Oplysninger saa fuldstændige og nøjagtige som gjørligt angaaende norske Forfatteres i Udlandet trykte eller oversatte Arbejder, tør jeg vente billiget af alle kyndige Mænd. Ogsaa et rent praktisk Hensyn har her gjort sig gjældende. Biobibliografiske Haandbøger kan nemlig i de store offentlige Bogsamlinger betragtes som et Slags diplomatisk Repræsentation for de enkelte Landes literære og videnskabelige Interesser. Hvad Forskere forgjæves vil søge i Gesandtskabshoteller og paa Konsulatkontorer, vil de finde besvarer i Landenes Bog- og Literatur-Lexika, og det turde være det ofte ikke mindst fortjenstfulde eller for Udgiverne mindst taknemmelige, at disse stilfærdige Boghylde-Repræsentanter for et Lands Aandsliv og dets Historie i Tilfælde har vindiceret den rette Mand og den rette Nation Æren for en Opdagelse, et stort Fremskridt eller en stor Bedrift.

Endnu maa jeg tilføje et Par Ord — jeg haaber til Beroligelse for de mange, som offentlig eller privat har udtalt sin Beklagelse over den langsomme Udgivelse. Jeg indrømmer, at denne hidtil har gaaet adskilligt langsommere, end jeg tænkte mig, da jeg begyndte, og ingen kan beklage dette mere end jeg selv. Men for det første vil alle med dette Slags Arbejder erfarne Mænd vide, at den sidste og endelige Bearbejdelse af store Materialsamlinger af denne Art altid støder paa Vanskeligheder, som ikke var forudseet, og disse vinder man først Bugt med, naar nogen Tid er gaaet og den erfaringsmæssige Routine erhvervet. Dernæst har jeg maattet kjæmpe med de Hindringer, som vore smaa Forhold lægger i Vejen for et literært Foretagende som dette. Skjønt mit Arbejde er bleven betegnet som et Nationalverk af stor og blivende Betydning, har Antallet af Subskribenter dog endnu ikke naaet den beskedne Sum af 600. Hvis ikke Storthinget ifjor havde øget Statens Tilskud til Udgivelsen saa