2. k skrives foran t, naar en beslægtet Form eller
et beslægtet Ord har k; ellers skrives g, som: vakt,
vækker, tykt, tyk; derimod skrives: Vagt, vaage, trygt
— tryg, tragte, i Agt — t. F. f. Akt eller Act.
3. f skrives overensstemmende med Udtalen foran t i Afledsord, om ogsaa Stamordet har v. f. Ex. Drift — drive, Løfte — love, Skrift — skrive, Stift m. fl.; i Former af selvsamme Ord beholdes derimod v, som: halvt — halv, havt — have.
Anm. F skrives altid i Præpositionen af, uagtet Ordet udtales av.
§. 13. Blandt de enkelte Consonanter har man desuden fornemmelig at lægge Merke til j, som maa adskilles fra i; q, som undertiden bruges istedetfor k; s, for hvilket haves to Tegn: s — det lange, og s — det korte.
Consonanten j adskilles i Skrift fra Vocalen i saaledes, at j alene skrives forved en Vocal i samme Stavelse:[1] Stjerne, Stierne; Jagt, iagt[2].
Anm. I og ikke j skrives gjerne efter en Vocal i samme Stavelse (§. 3): Vei, Øie.
§. 14. Q skrives foran v istedetfor k: Qvæg for Kvæg, Qvinde for Kvinde. Men dette Bogstav er al-
