Hvilken Charakteer har jeg?
Hvad er ædelt?
Mon den Lastefulde er fri?
Hvor findes den sande Lyksalighed?
b. I den uligefrem spørgende Sætning bliver der imod Subjectet staaende foran Verbet; er et spørgende Pronomen Subject eller hører til Subjectet, kan man kjende det uligefremme Spørgsmaal paa, at det pronominiske Adverbium der staaer bagefter det spørgende Pronomen; Spørgepartikkelen mon bliver da til Conjunctionen om.
Exempler:
Siig mig, hvilken Charakteer jeg har!
Betænk, hvad der er ædelt!
Du vil vide, om den Lastefulde er fri.
Siig, hvor den sande Lyksalighed findes!
Anm. Udraabende Sætninger antage ogsaa samme Form, som de spørgende:
Hvor herligt er mit Fødeland!
§. 24. Sætningerne kunne ogsaa inddeles i nøgne, uddannede og udvidede:
a. Nøgne er saadanne Sætninger, hvori Subject, Copula, Prædicat udtrykkes uden al nærmere Bestemmelse, som:
Verden er snæver.
Den Lastefulde frygter den Dydige.
b. Uddannede ere saadanne, hvis Hoveddele nærmere bestemmes ved Tillæg af enkelte Ord, som: Adjectiver, Genitiver, Adverbier:
