men, forsaavidt de tjene til at forklare hinanden eller tilsammen tjene til at udtrykke een Hovedtanke, (see §. 31 og 32).
§. 31. Colon sættes i Almindelighed foran længere Tillæg, som tjene til at forklare det Foregaaende. Isærdeleshed bruges Colon:
1) Mellem Forsætning og Eftersætning, naar nogen af dem er fleerledet (Ex. §. 29).
2) Naar Ens Ord anføres ligefrem, bagefter de Ord, der bebude Anførselen (Ex. §. 1).
3) Foran en Anførsel af Exempler, Opregnelse af nærmere Bestemmelser, en Forklaring o. s. v., der i det Foregaaende bebudes som:
Mange Substantiver have intet Fleertal, saasom: Flid, Kjød, Lugt.
Under 26de Januar 1807 er udstædt en Placat af følgende Indhold:
1) at Sædegaardseiere .....
2) at heller ikke nogen ....
3) at .......
Jeg har deelt mine Indkomster i 3 Dele: een Deel er bestemt til faste Understøttelser for Trengende; en anden er for Saadanne, som behøve Hjælp een Gang for alle; den tredie og største Deel er bestemt til Laan.
Sagen forholder sig saaledes: Min Fader o. s. v.
