Han er god, og han er tillige saa venlig.
Anm. Forbinde Conjunctionerne enkelte Ord, staaer intet Comma foran dem, som:
Han er god og venlig.
2) Til at adskille Bisætning fra Hovedsætning. (Exempler §. 25, a. b. c.)
Anm. Ogsaa forkortede Bisætninger, nemlig: Apposition, adjectiviske og participialske Constructioner samt Accusativi consequentiæ, adskilles fra Hovedsætningen ved Comma (Exempler §. 26, b. c.). Accusativ med Infinitiv, der kun betragtes som 2 Objecter til det foregaaende Verbum, adskilles derimod ikke ved Comma fra Hovedsætningen. (Exempel §. 26. a.)
3) Til at adskille ufuldstændige Sætninger fra dem, af hvilke de maae fuldstændiggjøres, f. Ex.
Datteren er forfængelig, Moderen (underforstaaes: er) ond, Faderen (er) svag (See §. 32. 2. andet Exempel, samt 3 Anm.).
Anm. Overensstemmende med denne Regel sættes ogsaa Comma foran men. (§. 32, 5 Anm.).
4) Mellem Ord af samme Ordclasse, hvor en Conjunction (og, eller o. d.) er udeladt, f. Ex. Jord, Luft[1] og Vand vrimle af levende Skabninger. — Han kom, saae, vandt.
- ↑ §. 33. 1 Anm.
