Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu/250

236

Chr. Lange. Bidrag til

bringe hele denne Pantsættelseshistorie, for Norges og dets Regjerings Vedkommende, saavidt muligt paa det Rene. Her møde vi imidlertid modsigende Efterretninger angaaende Nordmændenes Deeltagelse i denne Foranstaltning idet Huitfeld og Torfæus og efter dem senere danske Historieskrivere berette, at det skede med det norske Rigsraads Samtykke, langt ældre norske Kildeskrifter derimod udtrykkelig erklære, at Pantsættelsen var skeet uden Norges Riges Raads Samtykke og Vilje.^[1] Det ældste Vidnesbyrd mod Nordmændenes Bifald til Pantsættelsen finder man i “de Artikler, som Norges Rige og dets Indbyggere have fanget Brøst udi i vor naadigste Herre Kong Christierns Tid“, som Norges Rigsraad fra Oslo 1ste Februar 1482 under Mellemriget tilstillede Sveriges Rigsraad.^[2] Som første Klagepunkt opføres her Orkenøernes og Hjaltlands Pantsættelse, hvilke de fordre tilbage kvit og frit, som da Kong Christiern blev tagen til Norges Konge, førend nogen Herre keises eller samtykkes til Norges Konge, og den næstsidste Klage, som jeg i alle Fald ikke veed at henføre til nogen anden Begivenhed, end hine Øers Pantsættelse,^[3] er høist mærkelig, og lyder saaledes: “Item er nu nyligen stor Deel udpantet og udsat af Norges Rige (for) den unge Førstinde, Norges Riges Raad ikke adspurgt, som os nyligen vitterligt er, hvilket vi begjære til Kronen fri igjen at komme.“ Selv om man her vil indrømme, at det norske Rigsraad i sit Brev til Svenskerne maaskee har anstillet sig mere uvidende om denne Begivenhed, end det virkelig var, da det dog ikke er tænkeligt, at det i 13–14 Aar ikke skulde have mærket eller faaet Underretning om Øernes Pantsættelse, saa maa dog dette Vidnesbyrd om, at Raadet ikke var

69 ytrer omtrent det Samme, og feiler, naar han anseer Norges Høihed over Orkenøerne og Hetland kun for nominel.

1. Huitfeld S. 913. Torfæi Orcades. p. 188. Saml. t. Norske Folks og Sp. Hist. I. 9.
2. Trykt af Hadorff, Riimkrønniken II. 305–306 og bag Olafs Saga 8vo. 116–119.
3. Man har ingen anden Fyrstinde i Rigerne, end Christians Datter Margreta, da Hans’s Datter Elisabeth først fødtes 1485.