lerens Embede skilt fra Mariekirkens Provsti, og dette var ganske vist en upopulær Foranstaltning.
Provsten Jens’s Eftermand Anders Muus, hvem man første Gang finder nævnet som Provst i August 1424, var ligeledes en dansk Mand, hvem Kantslerposten senere tillige overdroges endnu i Biskop Jens’s levende Live, der altsaa maaskee af Alderdoms Svaghed har afstaaet den, og fra nu af var atter Kantsler- og Provste-Embedet i Oslo forenede lige til Reformationen.
Efter Kong Eriks Bosættelse paa Gotland seer man tydeligt, at den danske Indflydelse betydeligt er trængt tilbage i Norge. Anders Muus efterfulgtes som Kantsler af Oslo-Kanniken Gunnar Holk, der i 1453 ligeledes fulgte Biskop Jens paa Oslos Bispestol og havde Ivar Vikingssøn til Eftermand som Kantsler. Fyenboen Peter, der under Erik var bleven Biskop i Hammer, efterfulgtes af Nordmanden Gunnar Thorgardssøn; og da magister capellarum Sigurd Bjørnssøn ligeledes var Nordmand, vare alle danske Geistlige fortrængte fra Rigsraadet paa den Tid, da Christiern I satte alle Hjul i Bevægelse, for at faae sin Privatsekretær Tydskeren Marcellus, paa Nidaros Erkestol efter den i 1450 afdøde Aslak Bolt. Denne, den sidste geistlige Valgkamp af nogen Betydenhed i Norge, kunne vi her forbigaae, da den allerede er udførlig fremstillet,[1] og bemærke kun, at Kongen efter lang Kamp maatte finde sig i at anerkjende den af Kapitlet valgte Kannik Olaf Throndssøn som Erkebiskop. Samtidig hermed havde Bergens Kapittel efter Kongens Forslag valgt en ung dansk Kannik Jakob (eller Joachim) Grubbe til Biskop der efter Thorlaf, men da Paven forkastede dette Valg, og vilde paatrænge Kongen en Italiener Paul Justiniani som Biskop i Bergen, forhindrede Christiern vel dette, men synes senere ikke at have blandet sig i det geistlige Valgvæsen. Følgen blev, at samtlige Biskopper og kongelige Provster under ham vare Nordmænd.
Imidlertid havde Christiern Is Indblanding i Valgene gjort Rigsraadet opmærksomt paa Nødvendigheden af Bestemmelser herom,
- ↑ Af Werlauff i Skandinav. Litteratur-Selskabs Skrifter XVI.
