over, at de norske Bymænd modsatte sig disse nye Privilegier, nægtede dem Lydighed, fordi de, tilblevne paa ulovlig Maade, strede mod deres stadfæstede Friheder, og saaledes kom i aaben og uafladelig Strid med Rostockerne hvorunder der endog stundom flød Blod. Disse Privilegier var Kong Christoffers sidste norske Regjeringshandling, og han kastede med dem en Brand ind i Norges Østlandshandel, som først silde slukkedes.
Man saa, at Christoffers Brev kun lød paa “saalænge hans Naade tilsiger“ d. e., at det naarsomhelst af ham kunde tilbagekaldes, og selvfølgelig ophørte med hans Død. Imidlertid trængte Rostockerne paa, for at faae dem fornyede af Christiern I, og virkelig udkom med Samtykke af de norske Rigsraader Hr. Sigurd Jonssøn, Hr. Kolbjørn Gerst, Hr. Simon Bjornssøn, Gunnar Holk og Sigurd Bjornssøn i Kjøbenhavn 14de April 1451 en Stadfæstelse paa de Rettigheder Kong Christoffer havde givet Kjøbmændene fra Rostock, som seilede paa Oslo og Tønsberg, indtil den mellem Kongen og Stæderne berammede Herredag var holdet. Denne Stadfæstelse fornyedes atter af Christiern I fra Agershuus 11te December 1453, saalænge hans ældre Brev udviste,[1] og da nu endelig en Traktat med Stæderne kom istand i Flensborg 1455, vare altsaa hine Privilegier udløbne. Men
- samme Dag, 17de Mai, udstedte han derfra uden det norske
Rigsraads Samtykke}} et nyt Brev, hvori de samme af Kong Christoffer forundte Friheder tilstaaes Rostockerne i Norge, især med Hensyn til Handelen paa Oslo og Tønsberg, og i dette Brev er ingen Termin sat.[2] Det norske Rigsraad havde altsaa i 1457, formodentlig for ikke at stille den nyvalgte Konge blot, gaaet ind paa at lade Rostockerne beholde deres store Handelsfriheder, indtil Mødet med Stæderne var holdet; men strax
