vil wii komme i landet Norge tha skule begges idhre priuilegie medletz oc forhandletz at sidhen bliffuer hwar delen vforsömet. Datum anno die et loco quibus supra. Nostris sub secretis presentibus appensis.
Ad relationem episcopi Asloensis.
Man skulde kunnet haabe, at Kongen ikke senere i denne Sag vilde nedbryde sin egen Værdighed ved at give „Brev mod Brev“ eller hinanden modsatte Forordninger; men Spillet er ikke endnu ude. Ved dette Brev fra Skara havde saaledes Rostockerne uagtet de norske gyldige Kjøbstadsprivilegier, beholdt deres væsentligste Rettigheder nemlig at handle med Alle og sidde Vinteren over. Nordmændene henvistes nu som ellers med gode Løfter til kommende Dage, naar han selv kom til Riget; nu optoge de „kostelige“ Ærinder i Sverige al hans Tid. Imidlertid trak det i mærkelig Grad i Langdrag med hans personlige Besøg i Norge; han var der neppe mellem 1455 og 1468, og selv under hans uden Tvivl meget korte Ophold dengang synes Intet at være gjort ved Rostockernes Handel. Derimod begyndte i 1469 den gamle, ubegribelige Leg med Kongebreve. 3die Juni d. A. udsteder han (per se) fra Kjøbenhavn Privilegier for Oslo, hvori han, for at Byen ydermere kunde bygges og forbedres og blide ved Bestand, stadfæster alle de Friheder og Naader, som fremfarne Konger i Norge havde givet Borgere og Menighed i Oslo i alle Maader saa at Gjæst ei maa handle med Gjæst, eller Gjæsteri opholde (formodentlig: blive Vinteren over paa egen Kost), som de gamle Privilegier indeholde, og forbyder under sin kongelige Hævn og Vrede Alle og Enhver og fremfor Alt sine Embedsmænd at hindre eller forurette Oslo Borgere mod dette Brev og mod Kongens Forfædres Privilegier.[1] – Men neppe kunde dette Brevs Følger vel være blevne bekjendte i Rostock og Klage derfra være indløben, førend der 5te September f. A. paany udkommer “Brev mod Brev“. “Vore synderlige kjære Venner, Borgermestere og Raadmænd udi Rostock“,
- ↑ Original paa Pergament med Kongens Segl i Rigsarkivet fra Oslo Raadstuearkiv.
