en egen fra Landet adskilt Kommune deraf. Ligesom han derfor ved at bygge Kirker og flytte Biskopssædet dertil sørgede for Stedet i geistlig Henseende, saaledes kan man vel af Snorres Udtryk, „at han satte Kjøbstad i Bergen“ slutte, at han ogsaa i verdslig Henseende har oprettet en egen Menighed[1] med sit Bymot og sin Gjaldkeri i Spidsen. Han har da tillige afgivet Byens Territorium fra sin Gaard Alreksstadir og optrukket Grændserne derfor. Bestemmelsen af disse Grændser eller den saakaldte Takmark findes i Magnus Lagabøters Bylov, men har hidtil hverken været oversat saaledes, som Sproget og Lokaliteten fordrer det, og heller ikke, hvad den sydlige Linie angaaer været rigtig bestemt.
Rigtig oversat lyder den saaledes: „Gunnildsaa raader mod Norden og ind til Varden paa Fjældet oppe i Vaapnedal, og derpaa sydefter norden om Bredemyr, og saa ned i Alrekstadsvand (Svartediget), og derpaa ned i Korsbro, og saa over i Strømmen (ved Nygaard) og hele Sydnes (d. e. den Halvø som indbefatter Nygaard Møhlenpris og Dokken) og Nordnes, og fra det ydre af Nordnes indenfjords efter Synslinien til Gunnildsaa“. Gunnildsaa har altid med fuld Føie været forstaaet om Lille-Sandvikselv. Det er derfor uden Grund, at Hesselberg paa sit Kart sætter Grændsen udenfor dette Sted, ligesom det heller ikke er rigtigt, naar han sætter den omtalte Varde paa Sandviksfjiældet. Fra Gunnildsaa gik Grændsen nemlig ind til Varden o. s. v., det vil sige den fulgte den af Naturen anviste Vei ved fra Sandvikselven at gaae op igjennem Skrædderdalen (Vápnadal) til Varden paa Fløifjældet. – Takmarkens sydlige Grændselinie „fra Alrekstadsvandet ned i Korsbro“ har hidtil været urigtig ansat, da Korsbro forstodes om den Bro, som fører over Nobbeelven. Man maatte allerede blive mistænkelig mod denne Ansættelse, da Terrænet langt naturligere afslutter sig noget længere nede ved Fløen, og da den Elv, som løber ned her, endnu danner en Grændse, nemlig imellem Domkirkens Landsogn og Aare-
- ↑ Se Berg i Saml. t. N. F. o. S. Hist. V. Fagrskinnas Beretning falder vel ikke ganske sammen med Heimskr. ovenanførte Udtryk, men lader sig dog godt forene dermed.
