stads Sogn. Og at Grændsen ogsaa for den verdslige Jurisdiktion, før nogen Forandring var foretaget deri, gik her, siges ligefrem i Fastings Beskrivelse[1]. Oprindelig har altsaa baade Byens geistlige og verdslige Territorium endt her. Paa hvilket Punkt Korsbroen har ført over Elven, kan ikke med Bestemthed afgjøres da intet saadant Navn nu findes. Ved Fløen kan det dog ikke have været, da dette Navn (nor. flói, der staaer i Forbindelse med Verbet „flóa, berg. Dial. flöe) viser, hvad Terrænet ogsaa bestyrker, at Alreksstadsvaagen (Lungegaardsvandet) i Fortiden gik meget længer op end nu, og gjorde en Vei saa godt som umuelig. Efter al Sandsynlighed maa derimod Korsbro forstaaes om Broen i Kalvedalen. Saa ofte der nemlig i Sagaerne tales om Reiser fra Bergen til Landdistrikterne, see vi, at Turen gaaer op over Borgerskaret, altsaa fra Byen op gjennem Kalvedal og langs Svartediget. Endnu længe efterat en kongelig ridende Post var oprettet imellem Bergen og Christiania (1649), ja ligetil Slutningen af forrige Aarhundrede gik Postveien her. – Navnet Korsbro skriver sig vel fra, at der paa Broen stod et Kors, som sedvanligt dengang ved Enden af Byerne.
Naar der er sagt, at Olaf Kyrre fortrinsvis opholdt sig i
Bergen, da er dette mindre rigtigt. Vel kan det ikke nægtes, at
han af og til sad der; thi dette kan sluttes deraf, at Skule, Toste
Jarls Søn, efterat have afstaaet Olafs Tilbud om et Fylke blandt
Veizler, som laa nær de Kjøbstæder hvor Kongen var
vant at sidde om Vinteren, ogsaa udbeder sig nogle Jorde
paa Hordeland[2], hvor der ikke fandtes andre Byer end Bergen.
Men der kan endog være Rimelighed for, at om Kongen ogsaa
stundom færdedes paa denne Kant af Landet, hvor den nye Kjøbstad
i flere Henseender paakrævede hans Opmærksomhed, saa har
han dog ikke boet i selve Byen, hvor der i hans Tid endnu ikke
